Hvordan er man en god elev i natur/teknologi?

Hvad vil det egentlig sige at være en god elev i natur/teknologi?

Hvis man spørger lærere, handler det ofte om nysgerrighed. Om at undersøge verden, stille spørgsmål og turde lave fejl.

Men når forskeren Katia Bill Nielsen stiller det samme spørgsmål til eleverne selv, lyder svarene anderledes. Gennem interviews med elever fra fem forskellige skoler har hun undersøgt, hvordan børn selv forstår det at være en “god elev”.

I denne episode af Stillads dykker vi ned i elevernes egne forestillinger om, hvad der gør dem dygtige i natur/teknologi.

Hvad fortæller elevernes svar os om naturfagsundervisningen i skolen i dag? Hvorfor fylder nysgerrighed og undersøgelser så lidt i deres beskrivelser? Og hvad kan vi som lærere og undervisere lære af det?

Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/151383

Gæst: Katia Bill Nielsen, adjunkt, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU
Vært: Magnus Krabbe-Raun
Redaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede
Produktion: Kontekst & lyd

Transcript

SPEAKER_00 0:02

Forestil dig, at du stiller et helt simpelt spørgsmål. Hvad skal du til for at være en god elev i naturteknologi?

SPEAKER_01 0:10

Det som lærer siger i hvert fald, og det har også selv tænke, inden jeg gik ud og interview eleverne. Det er alt her nysgerrighed, undersøgelse af de her ting. Og det er ikke rigtigt at høre eleven siger.

SPEAKER_00 0:21

Kasa Bild Nelson har undersøgt, hvad eleverne egentlig selv svarer på spørgsmål. Hun har intervjuet elever fra fem forskellige skoler, og hun har fuldt dem over flere år. Og når hun lytter til deres svar, tegner sig et møster. I svarende har hun fundet fire ting, der går igen.

SPEAKER_01 0:37

Dels, at man skal være god, man skal lytte efter, og man skal være stille, dels, at man skal vide noget, man skal være interesseret, og så er også dem, der ikke rigtig ved, hvordan man er god til naturer. Det er ligesom de fire hovedkategorier, jeg har fundet.

SPEAKER_00 0:51

Så der er så opstået en diskrepans mellem hvad vi som lærer forventer af eleverne, og hvad eleverne tror, vi forventer af dem.

SPEAKER_01 1:00

Det lærerne siger, det der står i fagplanerne, det der står i formet med faget, er jo noget af det, vi har besluttet, vi rigtig gerne vil med børne. Så det er jo måske problematisk, hvis det kan børn oplever. Hvordan kan vi sikre, at der er flere naturteknologilærere der uddannet? Hvordan kan vi skabe bedre forhold ud på skoler? Hvordan kan vi gøre, at naturteknologiær har de bedst mulige input. Og så inden for den række overveje, hvordan laver vi mere undersøgelsesbæset undervisning.

SPEAKER_00 1:31

Så fortæller i Lørne svaret om undervisningen i naturteknologi. Og hvad kan vi lære af det? Det understørger vi i det episode af Silæs. En podcast serie fra Tæft Morne om matematik og naturfast didakk. Mit navn er.

SPEAKER_01 1:53

Jeg hedder Kart Nelson. Og jeg er jøgt på Institut for Naturfærds didaktik på Københavns Universitet. Mine forskningsområde. Det handler om børn og unge og deres relation til naturfag, deres perspektiver på naturfærde og deres uddannelsesvalg. Hvordan overvejer så har det om det.

SPEAKER_00 2:11

Når du har oplægt for lærer, så starter du ofte med at stille det et helt simpelt spørgsmål.

SPEAKER_01 2:18

Jeg kan godt lide at stille lærer det samme spørgsmål, som jeg spørger børnene om. Så de lige begynder at tænke først. Så når jeg spørger på, hvordan man er en god elev i naturfag, så er der mange lærer, der svarer nogle ting som, at man skal være undersøgende. Man skal være nysgerrig, man skal være kreativ, man skal være fejl modet af center. Så ja sådan ting, man kunne forbinde med at være god til naturfag.

SPEAKER_00 2:44

Hvad svarer eleverne, når du spørger dem om det samme?

SPEAKER_01 2:47

Jamen de svarer faktisk nogle ret anderledes ting. Det svarer mange forskellige ting, men det der går på tværs af deres svar. Og det som flest, der går ikke ind i fleste svar, det er, at man skal have en god elev, så man skal sidde stille, og man skal lytte, og man skal koncentrere sig.

SPEAKER_00 3:06

Hvorfor er det et problem?

SPEAKER_01 3:08

Man kan sige, at måske er det ikke et problem, men det kunne være et problem, hvis det var det, vi ønsker eleverne, og hvis vi måske vil fange dem i højere grad, eller skær mulighed for at flere delt i naturfag.

SPEAKER_00 3:21

Du står bare i Forskningstiklen, hvordan er man en god elev i naturteknologi? Hvad har du undersøgt?

SPEAKER_01 3:28

Jeg har været ude og interview en masse børn og spørgte dem om forskellige ting om naturfag, men blandt andet hvad de oplever, der skal til for at være en god elev.

SPEAKER_00 3:36

Hendes forskning er en del af det store skåde projekt. I den forbindelse har hun været på fem forskellige skoler og interview og fuldt 26 børn, der går i slægt klass. Hvorfor er der brug for forskningen i elevens egne oplevelser og ikke kun i undervisningsformer.

SPEAKER_01 3:51

Eleverne er jo dem, der sidder og moder det. Så selvom det de fortæller, måske ikke altid er en til en med det, vi som underviser har tænkt, eller det der foregår, så det er jo den oplevelse, de står tilbage med. Så jeg synes, det er super vigtigt at høre, hvad der oplever, hvad det er, de synes, også vi gerne skabe plads til at flere elever og kan engagere sig og synes, det er spændende. Som senere i livet vælger at tage en naturfor uddannelse, men så generelt almen dan. Natur alle vejen omkring os. Så uanset hvad for man vælger, så er det vigtigt, at vi kan relatere os til den verden, vi er i.

SPEAKER_00 4:28

Hun har så samlet elevernes svar og inddelt i fire hovedfund. Det første er at sætte ret at være en god elev.

SPEAKER_01 4:36

Når eleverne taler om det her med at være en god elev, når de svarer på mit spørgsmål, så er de mange forskellige ting. Og så har jeg ligesom prøvet at se, at var der noget, der gik igen i deres svar. Så det første er det her, jeg har valgt at kalde det at være en god elev. Så det eleverne siger, at jeg har puttet i den her kategori, det ser sådan nogle ting, som, at man skal være god til at lytte efter, man skal være god til at skrive ned, man skal være stille, man skal regge konden op, man skal gøre det, som læreren siger.

SPEAKER_00 5:05

Hun har i sin forskning samlet en række konkrete eksempler på nogle af de ting, eleverne fortalte.

SPEAKER_01 5:12

En af eleverne af mine for eksempel. Der var det meget tydeligt også den måde, hun talte om det var meget koblet til den oplevelse, hun havde med undervisningen.

SPEAKER_03 5:24

Man skal også stele, og der efter, at læren siger. Og man skal ikke sken, der skal prøve først. Men jeg skal aftalt det. Og ikke skille ting, hvor jeg er noget, hvor ikke skærer.

SPEAKER_01 5:38

Hun snakkede også meget konkret om, at når man så i grupper, så skal man ikke skæmes. Og man skal ikke spille ting, eller man skal ikke, hvis man er i laboratoret. Så det var meget tydeligt, at hun har nogle oplevelser af at være i den her undervisning, hvor hun har fået nogle af de ting, jeg hvide forstiller mig.

SPEAKER_00 5:54

Hvordan adsker med naturfaser her fra andre fag.

SPEAKER_01 5:57

I intervjuerne, der spørger vi jo så børnene, hvordan man er gået i en naturfag, og så spørger vi om også, at det anderledes end andre fag. Og de elever, der svaret af den her type svar, der handler om at være god. Og vi spørg dem, at det er anderledes end andre fag, så er de nej. Det er det ikke. Så det for de her elever, der adskiller det sig ikke fra andre fag. Det er det samme. Det handler grund om, at være godliv, om det handler om at være god til naturfag. Det handler om at være god til gå i skoler og gøre de her ting, der generelt bliver forventet af med skolen.

SPEAKER_00 6:24

Er det overraskende.

SPEAKER_01 6:27

Altså, når jeg tænker på det nu, er det måske ikke overraskende, men da jeg var i interview situationen. Så synes jeg, det var meget overraskende. Og jeg tror det er fordi, at ligesom de her naturforslærer, vi startet ud med, så havde jeg forestillet mig, det ville sige, at man skal være nysgerne og undersøge, og man skal lave fejl, og man skal altså alle de her ting. Og jeg kan jo godt se nu, når jeg så tænker tilbage på det, så kan jeg godt sige, at på en måde har de jo afkrådet det, de bliver forventet at gøre. Fordi vi vil jo også gerne have i skolen, at børnene lytter til hinanden og hører efter, hvad lærer alle de her ting. Det er ikke fordi de er dårlige, men jeg tror bare forvetet noget mere naturfag. Og færdet ligesom kom tidligere fra.

SPEAKER_00 7:07

Det andet tema, du bare på, det er at vide noget. Eleverne mener, at det hjælper at forgående viden omner i f.eks. fra hjem eller farmer uden for skolen. Hvordan det?

SPEAKER_01 7:17

Det var lidt forskelligt, hvordan eleverne talte om det. Så det der gik igen var det snakket om, at hvis man skal være en god elev, så skal du vide noget. Og der var. Altså. Så jeg spørger også leven om, hvor har man så den der viden fra. Og der var en enkel af eleverne, der fortalte, at om den tror man fra lærer, og derfor en rigtig god idé at have en god relation til læreren. Det gør mening. Og sådan på kapitalsbrug. Så har man noget socialt kapital, der så kan vekset sådan noget sæget kapital. Og man har en god relation til lærerne, og så kan man få noget viden om naturfag, som kan bidrage det kapital. Men det var jo faktisk den eneste af sag, hvor der var flere, der snakket om viden som noget, man skulle have ud fra det, du har fra, ikke når du ikke er i skolet. Så det kunne være noget, dine forældre har lært der, som du så har med, og derfor kan du være god til naturfag.

SPEAKER_00 8:07

Men bare fordi man har viden med hjemmefra er det ikke sikkert, at man selv kan identificere, at det har en værdi i undervisningen.

SPEAKER_01 8:14

En af de elever, som vi spurgte, var tim. Og han svarede faktisk sådan noget om at være en god elev, at man skulle koncentrere sig og nydan. Men vi interviewet, vi har interviewet børn i fem forskellige skoler og fem elever, 5 til 6 lever i hver klasse. Så vi ind og en af times klasskammerater, viljem.

SPEAKER_04 8:34

Jeg tror, at man skal vide meget om naturen, så at han er overbådet til naturteknologi, fordi han sådan ved meget om bør, og han læser meget om det og sådan noget. Men jeg tror, at man skal med i timerne for at være sådan god til det.

SPEAKER_01 8:50

Det vildt interessant var, at da vi spurgte William, hvordan man er en god elev i naturfag, så brugte han tim som eksempel. Og så sagde han, at han er rigtig god, fordi han ved rigtig meget om dyr. Så det var jo lidt sjovt, at det var ikke den udlægning, tim selv havde. Det der gjort det hele mere interessant, at jeg var også ude og lavet fældarbej med de her børn, da de gik i tæt klasse. Så vi sige, at jeg ude og bruge hele skoled af dem over flere uger. Og en af de første dag, der ligger jeg mærke til, at hver gang de skal lave frilæsning, så læser han sådan dyrebø. Han ved super meget om dyr. Han har yndlingsdyr om egotiske dyr og alt ander dyr. Og det viser så også, at han er en ud af tre drengen af klasse, som er selvproklameret dyræksperter. Han går meget op i dyr. Så her en af de første dage, jeg har lagt mærke til det her, så skal vi jo bare naturfag. Og så spørger han på vej hen til lokalet siger, at kan du så godt lide natur teknologi? Og så siger jeg sådan helt promet. Nej, det handler ikke om dør. Så var der ligesom ikke, der var ingen sammenhæng med den deresse og det her naturteknologi. Men alligevel kan man sige, at hans klasskammerat Villem så jo ikke sammenhæng med den så tim bare ikke selv.

SPEAKER_00 10:06

Og det kan have konsekvenser for interessen.

SPEAKER_01 10:08

Hvis de ikke kobler deres egne interesse eller de optaget af inde i undervisningen, så kommer det jo ikke til at virkelig så relevant eller virksom om, at den interesse har en betydning. Jeg har jo senere interviewet tim to gange. Og det er heller ikke noget den her meget stærk interesse for biologi. Men jeg vil sige, at få fagsprog. Det er jo heller ikke noget, der har udviklet som her. Han bevæger sig af gået ud 9. klasse nu, og bevæger sig i en anden uddannelsesretning. Men man kunne jo godt have forestillet sig i en andet scenar af den interesse, at han var blevet peget i retning af, hvordan det her sammen med noget naturfagligt, og det også kunne have vidst af mulighed af den retning. Hvis man ikke laver forbindelse, ikke ser, at der er en forbindelse, og ikke ser den interesse, man har noget med naturfærdgør, så det er også svært at forfølge det. Så hvis nu er tænkt, at det var fedt at gøre det her, men han bare ikke har fået øje på, at der er en relation med noget. Så tænker jeg det.

SPEAKER_00 11:09

Det tredje hovedfundet Kat, jeg har fundet i sit interview med eleverne, handler om interesse. At for at være god, så skal man også være interesseret i fade.

SPEAKER_01 11:19

Det kan både være, at man har en interesse for natur og fag og naturfaglige evner, som nogle af dem taler om. Det kan også være, at man egentlig ikke interesserer sig for det, men man er god til at prøve at gøre lidt alligevel, eller prøve at finde interessen frem. Dem, der snakker om, at man skal bare være interesseret i naturfag, der kunne snakke om, at det er måske sådan noget igen. Sejent kapital og ressource. Og dem, som snakker om, at man skal prøve at interessere sig for det, så kan vi måske også snakke om det måske en mere skolekompetence, fordi elever bliver ud for alt mulig undervisning, de ikke selv altid vælger. Og der er det at kunne finde den der gejs frem eller interesse frem, at også at kunne engagere sig i det.

SPEAKER_00 11:58

Men af de elever, der sætter ord på det er norme.

SPEAKER_04 12:02

Jeg skal lige efter, og selvom man synes, det var lidt klendigt, så skal man prøve mig så interesser sig lidt for det. Hvor får det bedst ud af det.

SPEAKER_01 12:13

Jeg synes, det er et ret interessant svar, fordi det jo peger på den her måske generelt skolekompetence med, at man som i liver jo en masse lærer, der også beslutter noget indholding. Og hvis man så kan blive introduceret for noget, man måske ikke til at starte med synes interessant, så kan man måske ikke godt prøve at dykke ud i der. Måske var det interessant alligevel. Jeg forestiller mig, at hvis man bliver god til det, så er der meget skolen, der bliver mere interessant. Men det er også interessant, fordi det er en lidt anden måde at tale om interesse, som jeg taler om, at man er god til naturfag, hvis man interesserer sig for naturfag.

SPEAKER_00 12:51

Så det er virkelig mere et spørgsmål om hver sådan interesseparet på hinanden.

SPEAKER_01 12:54

Ja, det kunne man godt kalde det.

SPEAKER_00 12:56

Så leverne interesse som noget, der skabes i undervisningen, eller noget, man kommer med på forholdet.

SPEAKER_01 13:02

Altså ligesom viden, så var det mere, ud over at hver interesseparat, hvis vi skal kalde det. Men så er det mere noget, de snakket om noget, de kom med ligesom viden. Og igen noget, hvor det undrer mig ret meget. Fordi jeg tror, at alle lærere forestiller med viles mig forestille sig. Altså viden og interesse, og også noget, der kan blive skabt i undervisningen, og noget vi kan.

SPEAKER_00 13:26

Det vil drømme som lang.

SPEAKER_01 13:27

Det er vild drømmen, tænker jeg. Der er jo ikke nogen, der tænker, at du skal kun det hele, når du kommer i skolen, men er der jo også for at lære noget. Så den oplevelse overraskede mig. Og jeg synes jeg også bare av det at høre fra børnene.

SPEAKER_00 13:40

Det er sidste fund. Det handler om usikkerhed. Nogle elever siger direkte. Jeg ved ikke, hvordan man er god. Andre stiller spørgsmål ved, om man overhovedet kan være god til naturlig teknologi. Prøv at fortælle lidt om det her.

SPEAKER_01 13:54

Det, der gik igennem i den sidste gruppe af svar. Det var som her usikkerhed. Dels elever, der ikke vidste, hvordan man kunne være god, og dels elever, der var usikker på, om man kunne være god. Og hvis vi kigger på de første dem, der ikke rigtig vidste, hvordan man er god. Så kunne man sige, at det tænkte jeg i hvert fald, da jeg først læst rands, om han ikke forstået, hvad det er, vi spørger om. Men vi havde jo lange samtaler med de her elever, lange interviews. Så det er klart, så spurgte vi jo ind til det. Og der jo nogle meget fine eksempler på, at de her elever, efter at have sagt, at de ikke ved det, også reflekteret videre om. Hvorfor det er det sådan er uklart? Eller at de stiller spørgsmål til tablet, kan man overhovedet være god til der.

SPEAKER_02 14:39

Når vi understør, van, så er der ikke nogen, der som finder om grand. Så er det bare sådan noget væld og se på de forskellige resulter. Men jeg skal ikke kun på sådan. Så er der nogen, der bliver hurtigt, at så er det her.

SPEAKER_00 14:54

Og så var der i elever, der faktisk stillet spørgsmål ved, om det overhovedet muligt at være god til naturfag.

SPEAKER_01 15:00

Blandt andet er livet, jeg har vandt der kaldt Robin. Som sammenlignet det med dansker matematik. Og hun sagde, at man i dansker matematik, der kan man øve sig. Så du kan øve dig til digater, og du kan øve dig på tabellerne. Men hvordan øver man sig til naturfag, er det overhovedet noget, man kan være god til. På måder er det jo enormt positivt. Den her indsting, når vi er der alle sammen. Vi er alle sammen med der ikke nogen der bedre om andre. Det lyder så positivt, og det er også dejligt. Men når jeg kigger på det, så tænker jeg, at der kan også være en slagside, som er, at hvis man ikke kan gennemsgu, hvordan man er god til et fag. Så er det også svært at præster. Og det er jo nu en gang sådan, at nu går de i sjætte klasse på det her tidspunkt. Men på et tidspunkt, så skal de også gå i 9. klasse, og så skal de opse op til en eksamen. Så på et tidspunkt vil de jo blive vurderet i deres færdigheder.

SPEAKER_00 15:50

Så Katherine forskning viser altså, at der er en diskrepans mellem, hvilke forventninger vi har til vores elever, og hvad eleverne selv oplever, der afgørende for at være en god elev.

SPEAKER_01 16:01

Hvis man kigger på formålet, som det står beskrevet for naturteknologi, så står der blandt andet, at undersøgende tilgang og nysgerrighed skal være med til at være dævkræfter for, at børnene har den her interesse og motivation for at lære færd. Hvis vi kigger på det undersøgende tilgang og nysgerrighed, så stermer det jo meget overen med det lærerne siger ikke, hvordan de ønsker, at man er god til naturfag og hvordan god er i naturfag. De er undersøgende, de er nysgerrig, de stiller spørgsmål. Men der er en diskrepans, for det børnene siger. Måske er det ikke noget problem af børnene siger, at man bare skal opføre så ordentligt, men det er jo et problem, hvis det er noget andet vi ønsker med børnene. Hvis vi ønsker, de skal være nysgerrig, kreativ og fejl mod i alle ting. Så bliver vi jo nødt til at overveje, hvordan gør vi så, så der er plads til det.

SPEAKER_00 16:54

Katja Billsen mener, der er behov for, at vi kigger på årsagerne til det her.

SPEAKER_01 16:58

Og nogle af de årsager, der tænker, der er allervigtigt. Det er jo sådan nogle årsager, der er også lidt sværere måske at gøre noget ved, som er de rammer, vi har for naturforsundervisningen. Der lavet undersøgelser i Danmark, der viser, at vi har en mangel på uddannet naturteknologiær. At der er mange steder, hvor der ikke må er naturteknologi lokaler, man kan være i. Vi har kun på mange årgang 45 minutter om uge til at undervise naturteknologi. Så det kan måske også meningen, at det er sådan lidt for mange børn lige sådan, når jeg er der fag. Det har ikke en særlig stor position på skemet. Der er rigtig mange konteksting, som kunne gøre det lettere. Eller kan infløbere i hvert fald, at undervisningen måske der en diskrepans mellem det, børn der oplever og det, vi ønsker.

SPEAKER_00 17:45

Men hvad kan vi altså, ud over jeg helt med. Der er en masse strukturelle ting, der kunne være bedre. Men ud over det, hvad kan vi selv gøre anderledes, når vi står i klaskret?

SPEAKER_01 17:55

Ja, så det vigtigste er selvfølgelig det her strukturelt ting, for det er det, der badder også på den store baner. Men hvis jeg skulle give nogle råd, så tror jeg, at det kunne være fint at være meget direkte i sin dialog med børn, da man godt fortælle, hvad det her, man ønsker. Og have en snakke med om, hvad er det her for fag, og hvad er det, jeg ønsker, at I gør. Hvis man ønsker, at børn er nysger og undersøge, så bliver man jo nødt til at lave undervisningen, der understøger det. Og igen, jeg ved godt, at der er alle mulige strukturer, der gør det super svært. Men i det omfang, man kan.

SPEAKER_00 18:30

Du taler om, at vi skal lave meget mere undersøgelsesbaseret undervisning. Prøv lige at sætte et ord på. Det her, vi skal gøre meget mere af. Hvad er det så helt konkret, vi skal gøre mere.

SPEAKER_01 18:40

Der er i den lavet både i Danmark og i udlandet super meget forskning omkring undervisningstyper. Og hvad der også gør, at man lærer noget, og man fastholder den viden, og at flere elever kan deltage osv. Og noget af det her undersøgelser pærer på er undersøgelsbaseret undervisning. Og det er undervisningen, hvor vi som nelser, at vi starter med en undersøgelse. Vi starter med et problem. Vi starter med at også måske børnenes egne erfaringer med et fænomen. Og så prøver vi at gå ud fra det. I stedet for måske sådan klassisk undervisning, som mange af os, der er voksne, måske kender, hvor man får en masse af vid, og så løser man måske nogle opgaver til den viden, man lige har fået at viden, og så bliver der samlet over på det. Det er sådan meget klassisk. Vi kan det deduktiv undervisning, hvor man starter med noget teori og info, og så løser man nogle opgaver. Vår undersøgelsesbaseret undervisning er det, vi kan kalde induktiv undervisning, hvor vi i højere grad starter med noget fænomen med nogle problemer, noget vi arbejder med. Og så prøver vi at finde frem til noget teori nu og den her viden, baseret på det.

SPEAKER_00 19:48

Hvis nu kan tale direkte til en naturteknologilær, hvad er det vigtigste, at de kan tage sig med sig fra det, du har undersøgt her og fundet af?

SPEAKER_01 19:56

Now det er et stort spørgsmål. Jeg tror først og fremmest, så er jeg virkelig glad for alle de naturteknologilærer, vi har derude, fordi det laver et sindssygt vigtigt arbejde. Og jeg tror, at det vigtigste, jeg måske vil sige, var den der bevidsthed om, hvad er det egentlig, du ønsker, at eleverne skal gøre for at være en god elev? Og snakke med om det. Sådan, at du også, altså den undervisning, der kommer til at afspejle det, og dine elever ved, hvad det er, du, du forventer af dem.

SPEAKER_00 20:32

Hvis du i dag skulle stille spørgsmålet igen, altså Hvad vil det sige at være en god elev i natur og teknologi. Hvad håber du så, at eleverne ville svare, hvis underviseren også lykkes med det, vi gerne vil.

SPEAKER_01 20:46

Jamen jeg tror, jeg vil svare det samme som mange af de lærer, jeg har spurgt, som er, at de skal være nysgerrig og undersøge, og du at lave fejl, og de skal være kreative. Og der er så lærer, der sagde, at man skulle blive beskidt. Altså de her ting, jeg tror i virkeligheden, jeg er meget enlig med de lærer, jeg har spurgt. Man skal være aktiv og deltagende og.

SPEAKER_00 21:11

Jeg tror du, at vi også kan få leven til at svare det samme?

SPEAKER_01 21:15

Altså, jeg forestiller mig, der altid vil være en diskrepans. De fleste af os, der arbejder med et fag, vi bliver jo meget begejstret for det. Og der vil nok altid være nogle elever, der synes, det ikke er deres fagrid eller de går mindre op i det, og det er også helt okay. Men jeg kunne da håbe, at oplevelsen af, at viden er noget, man skal have med hjemmefra eller uden for skolen, at det vil være meget mindre prevalent. Og der vil være flere, der snakkede om, at man skulle være god til de her naturvidenskabelige metoder. Altså fordi viden, det er igen meget på de her fakta ting. Det er ikke så meget på den her også naturvidenskabelige metode, som også fylder rigtig meget i naturvidenskab. Så nogle af de her ting kom frem, det vil jeg da håbe. Men om vi kan noget der hen. Det tror jeg, jeg har nogle lange udsætter. Forde som sagt, som jeg taler. En hel masse omkring strukturer med til at gøre, at det her svært.

SPEAKER_00 22:12

Forskningsartiklet, vi har taget udgangspunkte i denne episode. Den hedder Hvordan er en god elev i naturteknologi. Artikeln skrevet af Katja Bernsen fra Institut for Naturanes Didaktik ved Københavns Universitet og er udgivet i tilskrift morne. Hvis du vilke videre ned i artikeln, finder du et direkte link i episod beskrivelsen. Elliv citater brugt undervejs i denne episode er en rekonstruktion og en gengivelse af elevs titlærer, som også er brugt i Forskingsarklen. Inge eleverne fremgår med deres rigtige navn. Du kan finde flere eksempler om undervisning, forskning og udviklingsarbejde i matematik og naturfærds didaktik på moras hjemme side. Skilej er en podcast udget af tidskrift moret. Episoden er produceret af kongester Lyd. I reaktion var Mark Kreg og morgens bøje. Mit navn er morgens Krametrag. Tak fordi du det.