Semantiske bølger: Hvordan lærer man at tale naturfag?

En klasse bygger både af sølvpapir og tester, hvor mange søm de kan holde, før de synker. Observationerne er mange – men ordene mangler.

I denne episode af Stillads undersøger vi sproget som adgangsbillet til naturfaglig læring med forsker Anna-Vera Meidell Sigsgaard.

Hvordan bevæger undervisningen sig fra elevernes konkrete erfaringer til abstrakte begreber? Og hvordan kan semantiske bølger hjælpe flere elever med at deltage, forstå og lykkes i natur/teknologi?

Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/139987

Gæst: Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Københavns Professionshøjskole
Vært: Magnus Krabbe-Raun
Redaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede
Produktion: Kontekst & lyd

Transcript

SPEAKER_02 0:01

Spro er magt. Spro er selv, spro er deltagelse, sprog af vandskaber, sprog af viden. Det er vores mest nuanceret kommunikationsfredskab, som vi har. Og at forstå, hvordan sprog fungerer i forskellige sammenhæng, giver der også handle mulighed.

SPEAKER_01 0:20

Jeg en sjældent klasse samlet omkring en bølgevand. De eksperimenterer med skærer, sur og små både af sølvere. Den her holdet 231 søg udbryder en elev stolt. Men hvad sker der egentlig, når nysgerrighed medder fagsborg? Og hvordan får vi alle elever med på rejsen fra set den synker til en genstand kan flyde, hvis den fortrænger mere vand, end den var.

SPEAKER_02 0:50

På baggrund af nogle erfaringer eller nogle observationer. Så du kunne tale om, hvad du har observeret.

SPEAKER_01 0:57

En gruppe forskere har undersøgt, hvordan vi kan bruge semantiske bølger i naturteknologiundervisningen. At veksle mellem konkrete verdsagtige beskrivelser af fænomener og mere abstrakt faglige begrebber og generalisering.

SPEAKER_02 1:12

Det nød ikke til, at børnene havde det sprog, de havde brug for, for at kunne svare på hendes mere generaliserende spørgsmål. De kunne ikke gå fra deres egne personlige erfaringer til at kunne sige noget mere generelt. Det krævede noget sprog, som de måske ikke havde.

SPEAKER_01 1:27

Sproget er en slags adgangskode til at kunne lære. Men mange børn har endnu ikke fundet konen til at kunne være med i naturi?

SPEAKER_02 1:36

Hvis eleverne får adgang til de sprolige ressourcer, som de har brug for til at lyde kloge, så får de også lyst til at gøre det. Så det var en succes oplevelse for rigtig mange elever at blive opmærksom på, at der er en bestemte måde, vi skal sige ting på.

SPEAKER_01 1:55

Så hvordan kan fokus på sproget i naturi give eleverne en større faglighed og glæde ved fag. Og hvordan kan vi konkret hjælpe dem at bruge grote? Det undersøger vi i denne udgave af stillæs. Mit navn er. Jeg vil bare sige dit navn om hvad du laver.

SPEAKER_02 2:19

Jeg hedder Anja Medlesgår, og jeg er lektor og Ph.D. på Københavns Profession højskole i Læge Uddels. Jeg tror altid, jeg har været den, der taler et andet sprog. Jeg er vokset op i en familie, hvor min mor talte risk, og min far talte amerikansk engelsk. Jeg er født i Danmark, så på et tidspunkt så begyndte jeg også at tale dansk. Da jeg startede i skolet. Jeg var ikke særlig gammel, da vi flyttet til USA. Så jeg har lige sådan begyndt at læse og skriver på dansk, og så flyttede vi til USA, og så skal jeg til at lære det hele om igen. Og det læse og skri på engelsk.

SPEAKER_01 2:58

Hun lærte efterfølgende fransk og tysk, og kunne have så føld sprog flydende. Men hun hørte alligevel ikke rigtig helt hjemme i nogle af.

SPEAKER_02 3:08

Det der med hele tiden at være lidt uden for, fordi egent kunne jeg godt tale sprog. Men det tror jeg hele tiden ikke forstå alt eller skulle have lidt ekstra hjælp. Så det synes jeg egentlig gerne vil beskæftige mig med. Hvorfor det spændende at arbejde med sprog? Hvad er det her? Sprog af magt. Sprog er selvtid, sprog og deltagelse, sprogskaber, sprog af viden. Vi bruger sprog til alt muligt. Det er vores mest nuanceret kommunikationsredskab, som vi har. Og at forstå, hvordan sprog fungerer i forskellige sammenhæng, giver der også handle muligheder. Jeg tror måske i virkeligheden, at hvis man vender tilbage til min egen historie, så er det at kunne give det videre til andre, så vil de ikke nødvendigvis skulle prøve at gennem skulle være det enige, der foregår her. Men hvis man kan synliggør, at det er sådan her, at du skal sige for at lyde rigtigt i den her sammenhæng. Eller det er sådan her, vi gør. Det er jo i virkeligheden det, det handler om. Vi, hvem vi er i en eller anden gruppe, gør det på den her måde, og vi ser det på den her måde.

SPEAKER_01 4:22

Vi taler om sprog som en slags koder. En indgang til at kunne deltage i undervisningen. Prøv at forklare det?

SPEAKER_02 4:30

Ja, vi tænker ikke så meget over sprog som en ting, vi taler det jo bare. Så hvis man kan se de koder, der findes, og så kan fortælle om dem, så kan man også også synliggøre dem, så kan man også give flere mennesker adgang til dem.

SPEAKER_01 4:48

Hvad er det for nogle usynlige koder, der kan være i en naturteknologiam i folkeskolen.

SPEAKER_02 4:56

Noget af det, vi gerne vil have, man skal kunne gøre i en naturteknologiamer. Det er, at på baggrund af nogle erfaringer eller nogle observationer, skal du tale om, hvad du har observeret. Du skal måske beskrive et dyr en høne skal jo beskrives ud fra dens levested og dens føde og så videre osv. Det er lidt noget andet, end at fortælle om, at den er sød, eller du kan lide dem, eller din far har dem, eller hvad det nu er. Så det er noget med at vide, hvad for nogle dele af det, jeg ved, om høgen skal jeg fortælle om.

SPEAKER_01 5:33

Hvad kan konsekvensen være for de børn, der ikke kan eller formår at lære de her kod.

SPEAKER_02 5:40

Hvis de ikke kan gennemsge, hvordan de skal tale om i hvilke sammenhæng, og hvornår de skal tale om dem, eller hvis de ikke lærer de ord, der er relevant. Og det kan både være helt specifikke emne relateret fagord, men det kan også være de sætninger, de skal indgå i. Hvis de mønstre, som vi bruger, hvis de ikke lærer dem, så er en helt konkret konsekvens jo, at man klarer sig mindre godt ved en afgangsprøv eller et samen, men får jo også en oplevelse af, at det er ikke god til, så det kan jeg lige så godt lade være med.

SPEAKER_01 6:17

Anne V. Meidl var med forfatter på forskningsartikeln Semantiske Bølger i Naturteknologiundervisningen, der blev udgivet i tidskriftet Mona i 2023. Artikeln præsenterede et forsknings- og udviklingsprojekt, der undersøgte, hvordan sporpædagogiske tilgang kan styrke naturteknologi undervisningen på Melleminet. Projektet havde til hensigt at fastholde og vil ligeholde elevernes interesse i naturteknologi.

SPEAKER_02 6:44

Vi har arbejdet med nogle dygtige naturteknologilærer, som i samarbejde med dansk lærer omkring deres elever har prøvet nogle ting af i deres undervisning. Vi har haft lov til at blande os i deres planlægning og observere undervisningen. Og så har de været villige til at prøve nogle ting af, for at se, om vi kan støtte eleverne til at deltage sprogligt og til at deltage i det hele taget i naturværen.

SPEAKER_01 7:13

I jeres forskningsartikel, så refererer I til et eksempel med et sejlads forløb. Jeg har fortælle det større.

SPEAKER_02 7:21

Lærerne havde planlagt et forløb for eleverne varde som det allerførste på en tur til havnen og tage billeder af både, som de alt muligt ligesom sejlskæke og både og alt muligt, som de så kom hjem og skulle kategorisere i grupper på den en eller den anden måde. Så de skulle tænke over, hvad er det må, der gør, at et kæmpe tankerskib også kan flyde. Så derefter skulle de lave nogle eksperimenter. Blandt andet fik de sådan en helt variation af objekter, som de kunne putt ned i en pland med vand, og se, om den flyder eller synger på baggrund af en forudsigelse, så de skulle gætte sig frem, om en papirske flyde eller synge og viskilleder osv. Det lavede de så en masse undersøgelser af. Og så senere på dagen efter frokost, så skulle de lavet aluminiumsbøde med henblik på at finde ud af, hvad der skal til for, at den både flyde godt. Og så testede de det ved at putte søme på. Så hvis den kunne holde mange søg, så fødde den godt. Så der var børnene jo vildt engageret, som man jo er, når man er i gang med at lave undersøgelser. Det er sjovt at prøve det af.

SPEAKER_01 8:53

Sid på dagen lavede læren en opsamling, hvor hun ville have eleven til at reflektere over deres observationer.

SPEAKER_02 8:59

Så hun spurgte, hvad fungerede, da i bygget jer både, hvad virkede, hvad var godt. Og der var børnene meget optaget af det her med at sige, at vi bygget en båd, den kunne holdt 6 sømmer, eller var helt op på et eller andet antal søvn. Så de var meget optaget af hver deres egen både, hvad den havde, hvad den kunne holde af søvn. Og måske mindre optaget af. At svarer på lærens spørgsmål. Hvad der fungerer godt, og hvad det er, der gør, at noget fyder.

SPEAKER_01 9:28

Og netop det gik op for læreren, da hun gentog seancen, som forskerne optog på videt. For eleverne var gode til at tale om deres egne observationer. Men det var faktisk lærer, der omsatte det til generelle betragtninger.

SPEAKER_00 9:43

Hold her og den her stuk med selv. Hvis var de gode som på det sker. Hvad simplet? Hvad var rigtig godt? Jeg må var det meget.

SPEAKER_02 10:04

Børnene siger noget helt specifikt om deres egen både. Min båd var den holdt 99, og den havde anden gang, hvor vi prøvet den var den bedre end første gang. Så der blev hun sådan lidt opmærksom på, kan ved, om det egentlig selv ville kunne sige sådan. Og det var hun ikke overbevist om. Så det gjorde egentlig, at lærerne tænkte, at måske skal vi prøve at arbejde lidt med det sprog, som de har brug for, for at kunne sige sådan noget, når vi spørger.

SPEAKER_01 10:55

Det, jeg arbejder med i det her projekt, som jeg prøver ind før, som jeg arbejder med de at lærer. Den her i bruger. Det er det, de kalder semantisk tyngde. På det forklaret begreb.

SPEAKER_02 11:06

Semantisk tygdet kommer fra en sociologisk teori, som hedder Legitimation Code Theory, den bygger på Bernsteins kodteori også. Og Burdies habitus og kapital forståelser om, at der er noget, der er værsat i en skolesammenhæng. Det her begreb semantisk tygd, som vi har arbejdet med, kan bruges til at synliggå, hvor kontekstnært eller kontekst uafhængigt en eller anden betydning er. Så det vil sige, at for eksempel det her med samtalen, som børnene havde i plæng omkring, sammen med læren omkring, hvad der fungerer i forhold til at få en båd til at flyde eller noget til at flyde. Der kan man sige, at børnene havde en meget stør semantisk tygd eller stærkere semantisk tyngd i deres svar, fordi det var meget kontekstafhængigt. Det var meget tæt på deres egne erfaringer og deres egne oplevelser. Men det som lærerne egentlig spurgte til, det var mere almendt og generaliserende. Og det, der står som i en bog, det er endnu mindre kontekstafhængigt, fordi det skal jo kunne læses af alle mulige mennesker i alle mulige forskellige kontekster. Der taler man ikke længere om både, men man taler om, hvad det gør, at noget kan fløde.

SPEAKER_01 12:26

Talt om den her samantisk tyndig i bølger?

SPEAKER_02 12:28

Ja. Noget af det, som forskningen viser internationalt og oftest med ældre børn. Det er, at når noget er undervisningen i villykket, eller når det nogen klarer sig godt til en eksamen, så får man lavet nogle ret tydelige bølger mellem noget helt kontekstnært, en eller anden fortolkning eller generalisering, og så noget kontekst uafhængigt. Så de her bølger er med til. Jeg tror sikkert, at du har også har oplevet det selv, hvis man hører en forlæsning, og det hele er bare teoritungt. Og man kun hører teori, teori, teori uden eksempler, så bliver det ikke rigtig pakket ud. Så er det svært at forholde sig til. Og samtidig så kan man sige, at hvis man hele tiden taler ud fra sin egen erfaring, og ikke løfter sig op til, hvad man det betyder for noget, så er det også bare en anekdote frem for noget, der kan bruges som en viden.

SPEAKER_01 13:27

Så en god undervisning bilder. Den væk ser bevidst mellem det konkrete og det abstrakte, mellem elevernes egne erfaringer og det faglige sprog og indhold, de skal lære. Når vi bliver bevidst om den bevægelse, kan vi støtte eleverne i at løfte deres forståelser og sætte ord på dem. Men begreber, med forklaringer og med naturfagligt sprog. Semantiske bølger er altså både et analys værktøj og en didaktisk strategi. Det hjælper os til at se, hvor eleverne er, og til at planlægge undervisningen, der giver alle muligheder for at forstå, at tale om og gøre naturteknologi.

SPEAKER_02 14:05

Hvis lærerne begynder at tænke over det, at tænke over, at deres egen undervisning kan bølge, og hvordan de kan støtte eleverne i at bølge. Så er det noget af det, der er med til, at eleverne også selv får en succesoplevelse og en adgang til naturfag og kunne være med.

SPEAKER_01 14:26

Men jeg skal bare forstå, fordi i det eksempel, vi snakker om før med sejladsforløbet. Der lyder det jo egentlig til, at læreren arbejdede de her semantiske bølgle. Vi var ude og observere, at vi bade eleven om at reflektere over, så tog vi det op på generelt niveau og så tilbage igen. Men der sagde du alligevel, at det var svært at få eleverne op.

SPEAKER_02 14:46

Ja, så det, hun så, det var, at det er hende, der gjorde det. Det var ikke eleverne, der gjorde det. Så derfor fik lærerne så et ønske om i næste forløb, at se, om de kunne sørge for, at eleverne havde de strolige ressourcer, de havde brug for selv at kunne bølge op.

SPEAKER_01 15:03

Det næste forløb, hvor I var med i samme klass, handlede om lidt og hørelser og der skulle lære tage nogle af de erfaringer med sig fra første forsøg. Både det større.

SPEAKER_02 15:15

Jamen fordi lærerne havde fået den her har oplevelse af, at det jo ikke er børnene, der bruger sproget sådan fagligt i deres forklaringer. Så tænkte jeg, at vi må gøre noget i næste forløb, hvor vi kan give nogle af de der smålige ressourcer, som de har brug for. Det første, lærerne ville med eleverne, det var, at de skulle lave noget, som kunne være faglig relevant. Så der lavet de elastik instrumenter. Den første dag fik de sådan i alle børne. De skulle have forskellige kasser og jæsker med. Og så fik de en masse elastikker, og så skulle I prøve at sætte her elastikker på forskellige ting, som de havde med at se, hvad det var for nogle lyde, der lavet. Jeg ved, når du putter en elastik på noget, så ser det enkelt. Der er nogle af dem, der. Og det andre var. Afhængig af hvor strømt den der elsker. Så efter de havde leget med det og lade lyde på alle mulige forskellige måder, så skulle de fortælle om, hvad det var for nogle lyd, og om noget påvirkede noget. Hvis den er stramt sat på, gør det så, at lyden bliver anderledes, end hvis den er løs.

SPEAKER_01 16:45

Men eleverne stræmede elastikere og eksperimenteret med at bygge resonanskasser, observeret læren elevernes spro.

SPEAKER_02 16:53

Så var det jo i netop, at børnene skulle lave noget for at få dem i gang. Som var fagligt relevant og få øje på det her med vibrationer. Og så også begyndte at få et sprog for at kunne tale om det. Når de var i gang med at vise, hvad de havde lavet og fortælle om det. Så var læren samtidig i gang med at skrive nogle af de ord ned, som eleverne brugte på en tavla. Hun lavede sådan en ordsky af ord, og nogle af dem var helt konkrete ting. æsken, elastikken osv. Andre var sådan lyget ord, det kunne være høj eller svag eller dyb eller lav. Så i takt med, at de bevæger sig ind i forløbet. Så udvider årsken så også med flere og flere ord, der begynder at blive relevante for det her emne lyd og hørelse. Og på et tidspunkt vælger jeg lærerne så at bruge noget tid på sammen med børnene, at de skal reflektere over nogle af de her ord på årsskyen. Det her ord, som vi har her, er det et fagord, eller det er et hverdagsord. Der var nogen eleverne altså helt klare på, at det ikke er jo et hverdagsord. Men vibrer var der nogen, der sagde, at det er eller vibration, det kan da godt være, at det er, vibrerer. Det var måske mere et fagord. Og så er der nogen, der siger, at vibrerer jo ikke så meget et fagord. Det er måske mere et hverdagsord, fordi det gør min telefon. Men hvad så med vibration? Vibrationen var helt klart et fagord. Så der var noget med, at børnene begyndte at vende deres opmærksomhed mod nogle af de der ord, som var relevante.

SPEAKER_01 18:35

I virkeligheden, så er det, du beskriver her, det er jo et udtryk for, at man har et fokus på sproget, også i natur og teknologi i timerne.

SPEAKER_02 18:45

Det var det, som lærerne ønskede, at børnene skulle få. At de skulle blive opmærksom på, at der er noget sprog, som gør sig gældende i naturteknologiundervisningen. Og at de skulle blive opmærksom på, at de bruger sprog forskelligt, og at der var en bestemt måde at bruge sprog på i naturteknologi. I virkeligheden blev det synligt for børn, at der var en måde, man taler på i skolen, som er lidt anderledes end når du taler sammen med vennerne eller med familien.

SPEAKER_01 19:18

Det var tydeligt, når man læste elevernes lokbøger og rapporter, at arbejdet med sproget i fadet havde betydet, at eleverne var bedre til at forstå og bruge orderne.

SPEAKER_02 19:28

Der var nogle af børnene, som faktisk havde en oplevelse af at kunne være med og kunne skrive den der lok, fordi de var støtet af ordsken og var blevet opmærksom på, at der var nogle far, nogle mere faglige ord. Så kunne de skrive nogle bedre lokbogstekster. Så de havde selv en oplevelse af at være dygtigere. Så det var en succes oplevelse for rigtig mange elever med at blive opmærksom på, at der en bestemte måder, vi skal sige ting på.

SPEAKER_01 19:57

Antelsgård fortæller, at arbejdet med sproget tydeligt smidt af på elevernes evne til at forstå og lære det naturfaglige indhold.

SPEAKER_02 20:06

Eleverne havde en oplevelse af, at de var blevet klogere. Og de vidste, hvordan de skulle sige ting for at lyde kloge, og at de havde forstået hvad det var, det handlede om.

SPEAKER_01 20:16

De havde brugt den her korde, kan man sige.

SPEAKER_02 20:19

Der var nogen elever, som helt klart havde den oplevelse, som ellers ikke typisk var med, eller hæst ikke vildede naturfag, fordi de synes, det var kedeligt eller uforståeligt. De fik en oplevelse af, at det kunne være både forståeligt og engagerende.

SPEAKER_01 20:38

Hvad kan være bagsiden ved at have et spårligt fokus i undervisningen? Altså kan naturfags kompetencerne forsvinde lidt.

SPEAKER_02 20:45

Jeg tror, at hvis man har et sproligt fokus i naturfagene, som bliver afkoblet fra det indholdsmæssige, så er det der, problemet opstår. Fordi så er det ikke længere naturfag. Og siden vil være, hvis man sagde: Nu skal vi lave sprogtiviteter, som på en eller anden måde ikke har en synlig kobling til den betydning, som der skabes. Så vil betydningen også og meningen bliver afkoplet også hos børnene.

SPEAKER_01 21:13

Hvilket potentiale har opmærksomhed på det her? Altså til at styrke vores undervisning i natur og teknologi og får flere elever til at lære god.

SPEAKER_02 21:21

Hvis eleverne får adgang til de sproglige ressourcer, som de har brug for til at lyde kloge. Så får de også lyst til at gøre det. Konsekvensen er, at der er flere, der får lyst til at være med, fordi det virker ikke så uignemskådigt. Hvis jeg ved, hvad det er, hvordan jeg skal sige ting, så kan jeg være med. Det styrker selv til. Det kunne vi se med de elever, som vi så. Jeg især i den klasse, hvor der var rigtig mange børn, der var enten ordinde eller havde koncentrationsbesvær osv. af de børn oplevede, At de kunne være med, og de kunne være kloge og legitime i naturforsundervisningen, fordi det fik redskaberne, de skulle have. Her de sproglige redskaber, de skulle have for at kunne være med.

SPEAKER_01 22:12

Anna veer Market Sisgårmen med sine forskerkollegaer arbejdet med konkrete øvelser til at få knyttet sproget og fagligheden til dig sammen i naturteknologi på en række skoler.

SPEAKER_02 22:23

Lærerne fandt en lille tekst fra en tekstbog, der forklarede noget om, hvordan vi laver lidde med vores stemme bold. Og dansk læren, som havde de her børn, sagde, at den der tekst kan børnene simpelthen ikke læse. Det vil de ikke kunne forstå. Det skal vi gøre noget ved. Hvis de skal læse den, så skal de have hjælpe. Så det vi endte med at gøre, det var, at vi tog en lille del af den tekst, som egentlig omhandlet det helt centrale i det. Og klippet den op i sådan nogle betydningsen.

SPEAKER_01 22:58

Men et af borgerne sidder en dreng og en pige og arbejder med at skabe sætning her.

SPEAKER_02 23:04

De går i gang med at prøve at finde ud af, at for det første, hvad står der på dem her. Hvordan kan vi sætte dem sammen.

SPEAKER_00 23:10

Og det laver lidt hej.

SPEAKER_02 23:20

Trængen går straks i gang med at identificer de drikker, der har et stort bugstær på starten, og dem, der har et punktum til sidst. Det svarligt til at prøve at finde kanterne på et pluslæk. Så derfor prøve at sætte dem sammen og se om der manger ind i midten. Piden gik måske mere ind på at finde ud af, hvad betydningen var med hver brik, og hvordan de forskellige kunne sætte sammen. Men de sammen fik det skabt faktisk en sammenhængende tekst, som gab mening. Det fik de gjort, og eleverne fik skrevet ned i deres logbog. Så efterfølgende, så fik eleverne teksten, sådan som den var i bogen, og skulle læse den i klassen. Efter de havde læst den, så spurgte læren, hvordan det var for dem at lave det her. Og så sagde en af perne. Det var altså meget nemt at forstå, når vi selv med den, når vi selv skulle sætte den sammen. De er blev engageret med sproget og med betydning på en helt anden måde, end ved at få en tekst udleveret og skulle læse den.

SPEAKER_01 24:31

Nu er jo selv vokset op i mange forskellige sprogkulturer og i mange sammenhæng og har ikke mange gange oplevet. Det her med at lede efter og så til sidst finde det her goder. Hvad giver det?

SPEAKER_02 24:44

Det giver en selvtid at vide, at man kan være med. Det giver en succes oplevelse, at jeg kan lyde klog. Der er ikke nogen, der kommer til at grine af mig, hvis jeg siger noget forkert. Fordi du ved, hvordan man skal sige det rigtigt. Det giver en ro i maven også. Jeg tror, det er selvtid, der i virkeligheden er den store del, og vi kunne også se det i børn. Det her med at kunne skrive en logbog tekst, selvom man er så orblend, at man typisk ikke får skrevet noget, men så får en helt side ud af det. Det var jo en kæmpe succeslevelse for den her dreng.

SPEAKER_01 25:25

Forskningsartikken som denne podcast har udgangspunkt i hedder Semantiske Bølger i en Natur teknologiundervisningen. Spårligt arbejde med fagligt fokus. Den er udarbejdet af Anna Baer Michael Sisgård, Sonja Harik og Dæme Marie Pærgaard alle fra Københavns Profession, samt Frank Schejskopen fra Kudem i Jasper. Hvis du vil dykke yderligere ned i artiklen, så finder du et direkte link i episod beskrivelsen. Podkasten er udgivet af tidskrift mor. Episoden er produceret af kontekst og lyder. I reaktion var Maskede og morg. Mit navn er meget.