STILLADS - Matematik- og naturfagsdidaktik

Digitale læremidler: Når matematik bliver gamificeret

Tidsskriftet MONA Season 1 Episode 2

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 27:26

Eleverne sidder bøjet over skærmene i det stille klasselokale. Rigtige svar giver point, en lille jingle markerer succes, og næste opgave venter allerede. Der er feedback – men ikke i form af spørgsmål, refleksion eller fælles samtale. Bare videre. Hurtigere. Flere point.

I denne episode af Stillads undersøger vi, hvad der sker med matematikundervisningen, når digitale læringsplatforme som MatematikFessor kommer til at fylde mere end lærerens faglige dømmekraft. Sammen med forsker og tidligere matematiklærer Troels Gannerup Christensen ser vi på, hvordan adaptive læremidler kan ændre både elevhandlinger, feedbackformer og selve måden, der læres matematik på.

Hvornår understøtter digitale læremidler elevernes forståelse – og hvornår risikerer de at reducere læring til gennemførsel? Og hvordan kan læreren bruge digitale platforme uden at give afkald på vejledning, opsamling og faglig retning?

Læs forskningsartiklen: https://tidsskrift.dk/mona/article/view/146449/189719

Gæst: Troels Gannerup Christensen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Vært: Mads Christian Heede
Redaktion: Magnus Krabbe, Magnus Boye
Produktion: Kontekst & lyd

SPEAKER_03

Når vi står i klasseværelse, lægger vi mærke til, hvordan eleverne med hovedet telefoner og musik i øerne sidder og arbejder. Der ikke meget i hvert fald. Der snakker med hinanden om den matematik, de sidder og forsøger at lave. Det handler meget om, hvor mange opgaver, man har nået og hvor hurtigt man har nået det. der er sådan en gamification-del, som ligesom ændrer og ligger i klasse værelse.

SPEAKER_00

Det går gan. Det er klart.

SPEAKER_01

En forukligt brug af digitale læremidler i undervisningen kan give didakiske udfordringer og dermed potentielt i sidste ende en undervisning et lavere niveau.

SPEAKER_00

Men du kan regne faktisk, at det skal ikke omsætning.

SPEAKER_01

Trulskærer op Christensen har sammen en række kolleger undersøgt, hvordan det digitale læremid med magik fester konkret anvendes af både lærere og elever. Og her viser der en række udfordringer.

SPEAKER_03

Det vi ser, og det som lærerne giver udtryk for, det er at de bliver mere sådan nogle tekniske hjælper. Og knappe meget vejleder i det faglige stof.

SPEAKER_01

hvordan påvirker digitale læremdler i kvaliteten af undervisningen. Hvad kan du som matematik lærer gøre for at integrere digitale hjælpidler en positiv måde i din undervisning. Det undersøger vi i denne episode af Stillage. En podcast fra Triftet Morna og matematik og natursk. Mit navn er Madsen Hæmmer. Trous i dag er du lektor UCLE Hverskadami og Professionhøjskole, hvor du blandt andet forsker i matematikundervisning. Men for 20 år siden, der var du matematik lærer i folkeskolen. Jeg ville ikke tage med tilbage til IT-lokalet din gammel arbejdsplads.

SPEAKER_03

Det var en anden tid. Den gang, jeg var underviser. Jeg undervist to skoler i koldingområdet, og der underviste jeg hovedsageligt i udskillingen. Det var i en tid, hvor der var interaktivt tavler og ipads, det blev det nye sort. Der underviste jeg med de her tavler i undervisningen og inddog dem. derfor var jo helt tiden jagt efter ressourcer online.

SPEAKER_01

Hvad var det for nogle digital hjælpemidler du brugt dengang, som det er?

SPEAKER_03

Jeg kan sige, at den gange handlede læreremlerne, måske mere om at se strøm til bøgerne. Og det var klart mere færdighedsbaseret. Det var knap didaktiseret de lærermler, vi i hvert fald, jeg i min undervisning dengang. Og det vil sige, at det satte nogle krav til, hvordan jeg skulle introducere dem i undervisningen.

SPEAKER_01

Hvordan du potentialet for digitale hjælpemidler dengang, du var lærer der for 20 år siden.

SPEAKER_03

Det var sådan det var starten af den digitale rera, hvor det ligesom gjort et kæmpe indog i undervisninger. Jeg synes, det, jeg oplevede, at eleverne var meget motiveret for at arbejde med digitale læremidler i undervisningen. jeg et kæmpe potentiale, men det tidspunkt set med nutid søjne, var det jo det tidspunkt var det klart mindre didaktiseret og satte større krav til, at man fik det taget med i undervisningen og havde tænkt over, hvordan man tog det med i undervisningen.

SPEAKER_02

Der kan godt være svært at regne. Der er heldigvis forskellige tricks man kan bruge, det bliver lidt lettere.

SPEAKER_01

Da tråskan rukens og hans kolleger opstarter deres undersøgelse af brug af matematikfæser, fokuserer de samspillet mellem lærere og elever og det konkrete indhold i matematikfaser. Det samler data i 6 forskellige folkeskoleklasser fra både indskoling, mellemtrin og udskoling. Her interver de både lærer og elever, og laver de også observationer fra undervisningen. Og allerede da drenstår i første klasse lokaler og serverer, går der et par afgørende ting op for ham.

SPEAKER_03

Altså, det, jeg ser, når jeg står ude i klasselokalet, det er blandt andet, at eleverne de sidder med hovedtelefoner øerne, og de sidder og arbejder selv. De sidder ræg række, de sidder alene kan man sige. Og arbejder individuelt med opgaver i et væk. Og alt efter hvordan lærerne har ramsat undervisningen, sidder lever og arbejder med det, som de enten selv har lyst til, eller det lærer, har sagt det skal. ser vi også, at eleverne når de her spørgsmål, rækker de hånden op. Og det betyder så, at der er rigtig mange elever, der sidder og stille og venter på, at læreren kommer rundt og forsøger at vejleder dem. Vi ser også, at vejledningen i høj grad koncentrerer sig om, hvordan elever de kommer videre i lærermede. Og er det et eksempel, hvor læren beskriver, hvordan de skal videre. Handler egentlig om at bare trykke videre i videoen, fordi går læret ligesom. kommer læret videre.

SPEAKER_01

Hv er problemet med det? Fordi man kan også sige, det er jo også fornuftigt, da eleverne er fordybet i matematikken. Hvad er problemet, du ser det i, at det sidder hver for sig, og arbejder individuelt, og der er meget fokus det, der sker skærme.

SPEAKER_03

Altså man kan sige, at matematik og undervisningen kan overordnet om, at vi skal lære de her elever af matematikken. Antaldte opgaver får ikke betydning for, om man forstår matematikken. Det er mere, hvilke rammer man bliver sat i for at udvikle en forståelse for matematikken. Og i den proces, der bliver det rigtig vigtigt, at de sætter ord den forståelse, og nogle gange også den misforståelse, de har af matematikken, og derfor bliver det en vigtig indsigt både for dem selv, når de diskuterer og snakker sammen om matematikken og med matematikken. Samtidig bliver det jo også for læreren en indikator på, hvor de er hængt i deres proces.

SPEAKER_01

Matematiker sig en online platform til alle klasse trænge grundskolen, hvor der kan trænes alt inden for matematikken, lige fra adition til bryggregning og græfer. Programmet er et adaptivt lærremiddel. Det vil sige, der til formål at skabe en skreds læringsoplevelser til den enkelte elevs behov. Og som en hjælp til eleverne, er matikke og også vejledning undervejs. F.eks. i form af videoer og oplæsning. Trooks, hvordan bruger elevner sig af det.

SPEAKER_03

Altså eleverne giver generelt udtryk for, at arbejdet i det her læremid, at det er sjovt og det er motiverende, men der er forskellige tilgange til, hvordan de anvender programmet, når de sidder fast. Og der ser vi blandt andet, at nogle gætter, og vi ser, at nogle bare gætter uden at tænke over, hvad gettet skal være. Vi ser, at de går ud af programmet, altså ud af de opgaver, de nu sidder i for at komme tilbage igen og nye opgaver. vi ser sådan en masse forskellige strategier for, hvordan de gør, når de sidder fast. Vi ser fx, at de højpræskerende elever, de fremvier faktisk lærermiddles hjælp, mens de lavtpræne elever, de sørger hjælp i læremlet.

SPEAKER_02

Når du lægger talmen, det en agition eller plus. At du kan tæt en tallinje fingrene, eller i hovedet.

SPEAKER_03

Men det er til gængde sværere ved at forstå hjælpen i lærermillet. Og det er en måde at forklare ting. Og at teksten ofte er lidt mere kompleks, end de måske erklaret.

SPEAKER_02

Det er en god idé, at vi starte med det største tal, når du taler. Hvis du skal regne til 3 plus 9, starter du med 9, fordi det er det største tal. Og tæller du tre om to, det er tornet. Der ved har vi brugt det første del at løse regnestykket.

SPEAKER_03

ser vi også, at eleverne her spørgsmål, rækker de hånden op. Og det betyder så, at der er rigtig mange elever, der sidder stille og venter på, at læreren kommer rundt og forsøger at velede dem. Vi ser også, at vejledningen i høj grad koncentrerer sig om, hvordan eleverne kommer videre i lærermiddel. Og jeg er særligt et eksempel, hvor læren beskriver, hvordan de skal videre. Handler det om, at bare trykke videre i video, fordi går lærer kommer læret videre.

SPEAKER_02

Når du skal have geometriskurer kan du bruge prekirer eller tæret paper. Teg fra break til prig. Og brug en linal, hvis du vil tegne sideerne din figur helt.

SPEAKER_01

Du har jo fortelt, at I besøger en række skoler. Og her ser i, at lærerne bruger matematik med sig forskellige måder i undervisningen. Hvad at observer umiddelbart omkring lærens rolle. Hvordan ser, at lærerne ager.

SPEAKER_03

Jeg er jo optaget af, hvordan de ramser det, og der ramser det forskellig vis. Vi ser nogen, der bare siger, at I egentlig bare gerne i gang med det, I gerne vil. Ser de tilverne, og er andre, der ligesom ramsætter det først didaktisk. Vi ser, at lærerne generelt er udfordret i, hvordan de skal vejlede i undervisningen. Og ser vi, at lærerne ikke laver opsamlinger.

SPEAKER_01

Og lad os prøve at dykke ned i nogle af de her ting, der lige ræset op. Hvad betyder det for eleverne læring, hvis undervisningen fx bliver fordet i færre med for frie rammer, som du nævnt før.

SPEAKER_03

Altså man kan sige, at hvis de får forfri rammer. er der en risiko for, som vi, som vi i hvert fald i nogen sammenhæng kan se i undersøgelsen. Det er, at de bliver overladt til sig selv. Og de bliver overladt, ikke kun til sig selv måske virken, men også til lærer medløs opgaver. Og det giver den udfordring, at det bliver rigtig svært for underviseren af lave opsamlinger. Og måske også derfor, at vi ikke ser det meget i undersøgelsen. Fordi hvad det, man skal samle op i undervisningen, når det er, at alle elever arbejder noget for sig.

SPEAKER_01

Altså sidder med hver deres opgaver f.eks. og forskellige steder i programmet. Det var vel også en anden ting, at eleverne valgte lidt løs som de nu alt efter interesse.

SPEAKER_03

Det vi i hvert fald nogle steder. V halvdelen af dem faktisk vi der, at eleverne fik mulighed for at arbejde med de områder, som de selv føler, at de havde behov for. Men udfordringen er, at når læreren skal lave en opsamling, bliver det nemlig en udfordring at trække. Hvilke faglige poænter trækker man reelt frem. Hvad er det for noget, man vil fremhæve som vigtig forståelse eller vigtig viden? Hvordan taler man med eleverne i en opsamling om, hvad de har fundet ud af, og hvad vedrører det de andre, når der er nogen, der har siddet og arbejder med brygger, og nogen, der siddet og arbejde med are. Hvordan kobler man de ting? Ik fordi det ikke kan kobles, men hvordan kobler man de ting, som underviser, når man står.

SPEAKER_01

opsamlingen efter timen er altså rimelig afgørende. Men en anden og mindst lige vigtig opgave er jo den løbende spæring og vejledning mellem elever og lærer undervejs i timen. Hvad kan konsekvensen være, hvis man som lærer overlader vejledningen til et digitalt program.

SPEAKER_03

Overordnet handler det jo om, igen, at vi kan jo ikke åbne elevernes hoved. Og derfor er vi nødt til at en eller anden måde at en indsigt i, hvor de er i deres forståelse. Og i vejledningen, der bliver det jo derfor vigtigt, at lærerne får et indblik i samtal med eleverne om, hvad det er, eleverne måske har forstået, og måske også har misforstået, men måske også, hvor de er henne i deres forståelse. man ligesom kan arbejde med, hvad det næste, man arbejder videre med.

SPEAKER_01

Ja, det er jo egentlig en af lærernes vigtigste roller, at tage eleverne i hånden at forstå, hvor de er fagligt, og hvor de måske kan lidt udfordringer tage dem i hånden og hjælpe dem videre ikke. Ja, præcis.

SPEAKER_03

Også fordi ellers risikerer det at blive sådan nogle ostrklokker, hvor eleverne sidder og bekræfter dig sig selv i, at de har ret, uden nødvendigvis at have det, eller at de har forstået det uden nødvendigvis har forstået det. en vigtig point det er, at de i deres forståelse, altså at eleverne i deres forståelse hele tiden bliver udfordret den forståelse. Fordi eller vil den ikke udvikle sig.

SPEAKER_01

Tros nu har vi været ind hvad der sker, hvis man som lærer giver eleverne for fri rammer til selv at opdagelse en digital læringsplatform. Men i et par klasser ser i også det modsat. Altså hvor læreren form at tage styring undervisningen med en dagsord og en klar rame. Ber jo ikke sætte ord på, hvad der fungerer anderledes i de her klasser, hvor matematik bliver bruge som det sekundære lærem.

SPEAKER_03

Altså det, der fungerer anderledes i forhold til de skoler, der bruger det som et primært læremdel. Det er blandt andet, at de starter ud med at lave en didaktisering af lærmidler. Det vil sige, at de fortæller om, at de taler simpelt til elevernes forforståelse, og de taler om, hvad det er for noget, de skal arbejde med. Og det vil sige, at de sætter en retning for, hvad det er eleverne skal sidde og arbejde med. det er den store forskel af det af, at i det primære, bliver det overlagt til eleverne at finde ud af, hvad de vil arbejde med, mens de i det sekundære, i hvert fald de skoler vi at observerer, der bliver det de sekundærde, at de faktiserer det inden.

SPEAKER_01

Altså de sætter en retning. De vælger måske også, at nu arbejder vi med geometri i dag og kunetri ikke. Sådan, at alle elever arbejder i den samme retning.

SPEAKER_03

De vælger simpelthen det flige indhold. Hvad det er, elever, der skal arbejde med. De vælger måske også de områder i læret, som de skal arbejde med. Læren har bestemt, hvad det er, elever skal arbejde med.

SPEAKER_02

man let kan et overblik.

SPEAKER_01

Det her handler i høj grad om måde at lærer på, altså læringsmetoden. I jeres undersøgelse peger på, at en af udfordringerne ved at bruge et digitalt læremid i undervisningen, kan være læringsmetoden. Og læring i et digitalt lærermiddel, det foregår simpelthen en anden måde end den genste metode i den danske folkeskole. oplever en af skolerne en situation som er et godt billede det her. Hvad det du ser.

SPEAKER_03

Jeg oplever, at læreren sidder, og snakker med en elev ved bruger, hvor der sidder flere elever. Og der er en af eleven, der fortæller, hvor højt i det her med der en form for rangstige, hvor man ligesom kan stige græder. Og eleven nævner at være stet i græderne der. Læren er tydeligvis meget imponeret over, at eleven er kommet langt allerede i anden klasse, og bliver optaget af, hvor mange opgaver det egentlig er blevet lavet. Og der nævner eleven så, at det er altså 500 opgaver, man har lavet for at komme til det. Og det er altså i den tim. Og det er det, jeg ser, når jeg ser den her situation, og ser den her elev, som sidder og arbejder med de her opgaver en elev som næsten med lukket øjne kan se og trykke svaret ind. Og det vil sige, at 500 opgaver om det her i leven nået i løbet af den her timme. det giver sådan et billed af eller det giver mig et billed af, at vi har med en undervisning at gøre, hvor det betyder rigtig meget, at man når mange opgaver.

SPEAKER_01

Lærerne ros ogvej.

SPEAKER_03

Ja, lige præcis. Lærer meget fascineret af, at sørge for at tale højt, og fortæller nogle af de andre elever, og spørger dem omfor de tror, at den her elev er nået højt aller nu og sådan noget, og konkluderer, at det er simpelthen fordi, at eleven har lavet mange opgaver. man kan sige, at der er fokus på, at det er antallet og opgaver i undervisningen, der, der har en vigtighed. I hvert fald i det her eksempel.

SPEAKER_01

Og troligt, hvad er problemet ved det, at de når rigtig mange opgaver meget kort tid.

SPEAKER_03

For det første kan jeg sige, at efter min optik i hvert fald, er matik jo ikke et hastighedsfag. Matiker ikke et fag, hvor vi skal meget hurtigt. Det handler måske for mig mere om, at vi arbejder med den forståelse, som eleverne har, og at vi lærer eleverne noget. Og jeg vil sige det sådan, at heller en god opgave end 500 opgaver.

SPEAKER_01

Den danske lærerplan for matematik er gennemsyret et kompetence orienteret syn faget. Eleverne lærer ud fra læringsmetoden relationel læring? Her er fokus på, at eleverne skal forstå sammenhæng mellem de matematiske begrebber? Det står i kontrast til måden man typisk lærer digitale læringsplatform. Og her lærer eleverne ud fra instrumentel læring, hvor det gælder om at huske de procedurer og metoder, som man bruger i matematikken, altså en form for klassisk udnærs lærer. Hvad sker der med elevers færdigheder, hvis de lærer for meget ud fra instrumentel læring?

SPEAKER_03

Med den instrumentelle metode. bliver det, at vi bliver rigtig hurtige og rigtig gode til at løse udvalte problemer i matemiken, f.eks. pluds tykker eller gang af sådan noget. Horimod. Når vi ser dem i andre sammenhæng, kan vi ikke genkende dem, fordi det har vi ikke, vi har ikke forstået, hvad vi har lavet. Overordnet kan man sige, at hvis man går instrumentelt til forståelsen, handler det der mere om at huske, hvordan, men uden at forstå hvorfor. I den relationelle tilgang, vil det handle om at forstå hvorfor. Og kan man sige, baggrund af det netop hvordan. Det er også det derfor, fordi man forstår, hvorfor, forstår man også hvordan. Og modsat kan man sige, fordi man skal huske hvordan, går det galt, fordi man forstår faktisk hvorfor. Der er en risiko for, at når man arbejder med den form for lærmidler digitale lærermidler. er der en risiko for, at hvis man sætter eleverne i situationer, hvor det, det handler om, det at løse stort set de samme former for matematikopgaver i et væk, leder det til en instrumentiel forståelse af matematikken, kan man sige. Og det er det der en udfordring, kan man sige.

SPEAKER_01

Hvad kan udfordringen være, hvis man får den forståelse af matematikken?

SPEAKER_03

Jamen det, der bliver udfordring, ser vi i andre sammenhæng. Nu skal vi jo ikke lægge det hele over matematikfasser, men det, der kan blive udfordring senere, det er, at når eleverne ikke har forstået, hvorfor de gør det, kan de ikke genken, når det skifter form. det vil sige, at det kan være, at de har tegnet ufattelige mange grafer i et koordinatssystem, men når de ser forskriften for den, eller når de ser en regning historie, der beskriver den samme sammenhæng, kan de simpelthen genkende den. Det kan også være, at de simpelthen ikke forstår. De har lært at lave brygger opgaver, og de såp ikke kan se sammenhængen mellem procentbrøg og decimal tal. det er udfordring af, at det bliver meget ned i nogle enkelte dele, som ingen sammenhæng har den ene side. Vi følger rutiner, vi følger noget, der skal modmeres. Og den anden side, får vi at man kan se sammenhængen i stedet for.

SPEAKER_01

Hvad frygter du det kan førte til hos nogle elever, hvis de ikke kommer se det her sammenhæng? Altså hvordan vil de se matematikken sådan i værste fald.

SPEAKER_03

En af de udfordring, der kan opstå ved, at undervisningen bliver instrumentel, eller metodisk, eller procedure, hvad vi nu anden kalder den, den her i opgaveparadiget osv. Det er, at eleverne udvikler en forståelse af, at matematik er for de udvalg det. Det er en hemmelig viden, det vi ikke ser en logse viden, der er noget, de skal vidne noget. Om at det er forholdt nogle de få, kan man sige dem, der kan. Det betyder, at matematikfaget bliver et særligt fag, det bliver en lukket klub for dem, der kan finde ud af det. Det betyder også, at dem, der ikke kan finde ud af det, føler sig udenfor. De føler, at vi har flere eksempler elever, der udtaler, at de føler sig dumme. Og det er jo derfor, at lærerens omsætning af oversættelse og rammesætning af lærermiddel, det bliver ekstremst vigtigt. Det bliver ekstremt vigtigt, hvordan læreren læremlet indgå i undervisningen, og hvordan læreren får øje de potentier, der.

SPEAKER_01

Når tråker opkristen ikke forsker, underviser han. Og når han står i turet USL erhvervsakademi og Professionshøjskoler og underviser lærersterne, bruger han det, han har lært i sin forskning. Om kort tid skal de studerende selv ud job som lærer rundt omkring vores danke folkeskoler. Og her vil de stå med dilemma om, hvor meget og hvordan digitale læremidler skal følge i deres undervisning.

SPEAKER_03

Altså vi er jo i matematikundervisningen Lærdannelsen, der er vi jo optaget, at lærer de studerende både matematik, men samt at lære om, hvordan lærer de andre at forstå matematik. I den samhæng der indgår lærmlerne jo også. Og det er jo lærermedler, de kommer til at møde i deres praksis. De lærmedler, som de møder ude skolerne, når de er i deres praktikker og sådan noget. Noget det, vi er her blandt andet optaget af, det er, at det får betydning, hvordan de inddrager lærermedlerne i deres undervisning. Nogle gange vil nogle elever i nogle rammer, kan de følge dem. Og andre gange, er de nødt til at redidakisere den intention, der var med lærermiddel.

SPEAKER_01

hvis vi skal komme i en form for konklusion. Hvordan skal man bruge digitale læringsplatform som matematik lærer? Hvad det vigtigt at have fokus på?

SPEAKER_03

Overordnet er det jo vigtigt at have fanget, at de digitale læremidler kan bidrage til en masse, at de har rigtig mange muligheder, som man kan inddrage i sin undervisning. Omvendt kan man sige, at det er vigtigt, at man får øje de potentialer og de udfordringer, der kan være. Man er nødt til som underviser at tilrette den kontekst, man står i, og det vil sige, at den gruppe af elever, man underviser, de rammer og de arbejdsformer, der ligesom bliver gældende i undervisningen, at der man nødt til at arbejde med det.

SPEAKER_01

Udover at være opmærksom de her potentielle udfordringer, som du nævner, kommer i jer port også med et par andre gode generelle råd til brug af digitale læremler. Nemlig for det første, etablerer en solid faglig ramme for undervisningen, og vil indeholder aktiviteter i læremidler om hyggeligt. Og to, sørg for at integrere faglig vejledning og opsamling som en del af undervisningen. Og tre, væk et samarbejde og mundlig interaktion blandt eleverne højt. Hvorfor er det her med samarbejde vigtigt.

SPEAKER_03

En af udfordringerne ved de digitale læremidler, det er jo, at det bliver en lidt mere stoforienteret retning, man arbejder med matematik på, og i mindre grad en kompetenceorienteret retning, hvis man lige kan delt op den måde. Derfor bliver det i særlig høj grad vigtigt, at de i de øvelser, man ligesom i gang sætter i undervisningen, at eleverne de får mulighed for at samarbejde, at de får mulighed for mundtlig interaktion blandt hinanden, de får diskuteret matematikken, at de får snakket om matematikken, at de får snakket med matematikken.

SPEAKER_01

Og det er vil også her, at man som lærer kan byde ind, når man hører en mundtlig samtale om et problem fx, er det jo oplagt, som det er at byde ind, hvis man kan mærke, at de har brug for lidt hjælp undervejs.

SPEAKER_03

Ja, fordi, der siger noget om, hvor elevne er i deres forståelse, det er nu alt andet lige er jo det, som lærende står derfor. Det kan man sige, det er at udvikle elevernes forståelse af matematikke.

SPEAKER_01

Forskningsartikken som den her podcast har udgangspunkt i hedder Matematiklædes didaktiske brusmønstre og elev handlinger, når læreremet matematikført anvendes i undervisningen. Han er udarbejdet af fire forskere fra USL og Nationalt Videncenter for Lærmler. Nemlig Dora Moskærsen, toker Gisel, Løge Køren og vores hovedperson trosker opkristelsen. Hvis du dykke udler ned i den viden, finder du direkte link i episod beskrivelsen. Forladet af linja, der står bag med mask, har baggrund af rapporten ændret i læring deres platform. F. kompetenceret relation læring. Podcast er udgivet af tilsket Morana. Og opdale i moras store arkivet forskartikler tilskrift. Episoden er produceret kontekst ud, i reaktionen bare skrape, og jeg hedder Maskede.