STILLADS - Matematik- og naturfagsdidaktik
I Stillads dykker vi sammen med forskere ned i den nyeste viden om matematik- og naturfagsdidaktik – og stilladserer samtalen mellem forskning og praksis.
En podcast fra Tidsskriftet MONA.
STILLADS - Matematik- og naturfagsdidaktik
Dunkel pædagogik: Da zombie-bierne vågnede
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
En flok skoleelever skal dissekere døde bier. Men midt i arbejdet begynder nogle af bierne pludselig at bevæge sig.
Oplevelsen bliver et uventet møde med det sanselige, det ubehagelige – og det mørke.
I denne første episode af Stillads undersøger vi dunkel pædagogik sammen med forsker Martin Hauberg-Lund Laugesen. Hvad er pointen med at bringe elever tættere på det, der vækker følelser? Og hvordan kan det bruges i naturfagsundervisningen?
Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/141891
Gæst: Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet
Vært: Magnus Krabbe-Raun
Redaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede
Produktion: Kontekst & lyd
Det viser så, at det kund ca. 23. Del afirende, der faktisk er døde i konfuseren 19 år. Og den så tredje begyder sådan langt, der kraver rundt, at de kommer ud af på. Og det skaber sådan en helt vildt energi. Og får ufudset ukontroller i undervisningen, som skaber engagement. Og en fornelse af der noget på spil i den her situation.
SPEAKER_06Forestil der en flok elever, der skal skrive om bier i skolen. De får udleveret døde bjer. De er skal luklig til dem. Kig på dem i et mikroskop, og de sker det. Men pludselig begynder nogle af berne at bevæge sig, at de er stadig levende. Nogle af eleverne er forfærd. Nogle er skinet, nogen bliver bange. Men ingen glemmer det.
SPEAKER_04Eleverne vil opleve, at med dunkle pædagogik, der er der noget på spil i undervisningen. Og det er noget som mange elever, for ofte i skolen ikke er tilfældet.
SPEAKER_06Dunkle pædagogik tør går tæt på det ubehagelige, på det sandslige, på det mørke. Og tager først og fremmest udgangspunkt i, at undervisningen skal kunne mærkes.
SPEAKER_04Man vil opleve elever, som engagerer sig anderledes indst i undervisningen og de aktiviteter, man har planlagt. Og man vil opleve, at man som lærer kan give børn og unge mennesker oplevelser, der vil sætte sig i dem som en fælles reference også om månedder om året, når de kigger tilbage på, hvad der sker.
SPEAKER_06Men hvad ligger bag den pægiske tilgang? Hvorfor er netop det dunkle vigtigt at dykke ned i? Og hvordan kan man konkret bruge i sin undervisning. Det undersøger vi i det første udgave af Silat. En ny podcast serie fra Tæfte Moran om matematik og naturskærke. Mit navn er Marus Kæm.
SPEAKER_04Met navn er Marten Havær Lund Lagus. Jeg er forsker i uddannelse for bæredygtig udvikling ved Syddansk Universitet. Og så lavede jeg forskning i bæredygtighedsdag med Center for Grundskole Forskning.
SPEAKER_06Da Marten Havær Lund Lagesen gik i 6 klasse, var han på ekskursion til den lokale Pløgsfabrik.
SPEAKER_04Der skal vi se, hvordan man producerer helt almigt køb som blangt de fleste af dansker og også børn i klassen havde et forhold til i form af fik med skolen og så vidare. Og vores lærer ville så gerne vise os, hvad er der bag kulsen. Hvor kommer de her produkter fra? Hvordan bliver de lavet, og hvordan bliver dyrden håndteret industrielt på den her fabrik. Så vi skulle ind og få noget hårdt på en fordan et parpirkt for ikke at forenet ind på frikken. Og så blev vi else skæret rundt på fødefabrikken der og så, hvordan de her råkler, der har stål på i loftet blev processeret og blive mere fine delet og omarbejdet til føde bare produkter, man så kunne købe. Jeg blev luft det. Det var den der fornædelse af røde køde. Mænke af børn, jeg synes, det var sådan ret innerde. Det er sådan meget pågående sådan, at man kunne lukke det her råk. Så det var sådan oplevelse af noget fremmed og lidt objekt eller udlægt på den måde.
SPEAKER_06Og var dine tanker, der du gik ud fra forbrikken af den skuld af.
SPEAKER_04Det var simpelthen overvlende. Jeg har set alle de her døde kroppe og blive teknologisk, industrielt proces på den her måde.
SPEAKER_06Olevelsen satter sig i ham og har haft stor indvirk på den måde, han lever sit liv på.
SPEAKER_04Det bragt mig i forbindelse med nogle aspekter af samfundet, nogle produktionsforhold, som jeg ikke havde indblik i simpelthen uden den her skoliskion. Og det gav mig også en kropsligt forankret sandsigt og følelsesmæssig forståelse af, hvad det er, vi gør ved dyre. Så det var sådan oplevelse af, at man blev indført i nogle hænge forhold. Det var et Sløp, der blev ravet væk. Det har givet mig personligt mange tanker omkring dyrevelfærd og etik og det i orden, vi behandler, ikke menneskelige levæsen, som vi gør os vid. Men det var meget vigtigt for mig også at fremhæve. Det var ikke noget lærende påtet også. Det var ikke sådan, at I sagde. Nu skal I bare se, hvor forfærdigt dyrne bliver behandlet af os mennesker. Der var slet ikke sådan en normativ, indoktrinerende rammesætning af det. Det var meget mere åbent. Og efterfølgende, da vi kom ud fra føde fabrikken, der husker mere de sådan åben dialog med omkring, hvad vi tænker. Hvad har vi oplevet?
SPEAKER_06Nu beskriver du jo, at du kan huske lyden lugten og den følelse, der var i rummet og sådan. Og det er jo mange år siden det her. Hvorfor tror du, at du stadig kan huske den her opligke.
SPEAKER_04Det har helt overvist om helt grundlæggende har at gøre med den sandslig og følelsesmæssig intensitet, der var i det alternativ undervisningsrum, som vi så befandt os i på den føde fabrik. Sandheden er jo desværre både dengang som nu, at relativt meget undervisning i relativt mange af landets folkeskoler, foregår sådan forholdsvis monologisk. Grund til, at jeg husker den her dag så tydeligt, at det var nogle intense oplevelser. Det var nog både alternativt anderledes, men også stærke følelser og stærke sansninger, man havde ud på det her specielle sted, man bestemt ikke normalt kom. Så det er den der dobbelt i, at det var en alternativ dag, der foregik simpelt noget andet, end der plejer. Det er i sig selv. Det er en god ingredien i forhold til, at vi gøre noget minværligt, og at det kan gøre indtryk. Men så også det her med, at det andet noget, vi var ude og opleve, det var så stærkt i sin fremtogning. Vi kunne ikke dufte det, vi kunne mærke det på kroppen, der var temperatur udsving. Vi var fælles om mærket også. Det var også en ting i det ved at sige. Det var en fælles oplevelse, som vi så kunne tale med hinanden om løben af.
SPEAKER_06Men egentlig var det var stærkt, men det var jo også det, du i din forskningsartikel kalder dunkelt. Altså, der var noget alvor i det, der var noget mørke i det, der var noget uhygtigt på andet. Det er helt rigtigt.
SPEAKER_04Det var så i den dunkle retning, fordi det er jo forholdsvis markabert at være videt til den måde, det foregår på sådan en køber. Det opbilder eller animerer jo til at gøre så tanker omkring, hvad der er rigtig forkert. Hvordan stiller jeg mig i forhold til, at det er sådan det foregår. Og man bliver afkrævet en reaktion på en anden måde, end hvis man bliver strøbet med hårdt.
SPEAKER_06I forskningsartikken Dunkelt Pædagogik i et sværfagligt samspil. Introcerer Marten Hagberg Lundt lavesen begrebet dunkel pædagogik. Det er undervisningen, der til at bringe eleverne i kontakt med det sandselige, det uhærlige og det eksistentielle. Hå man ikke skyder mørket, men bruger det til at skabe meningsfulde, vedkommende og ofte følelsesladet læringsoplivelser.
SPEAKER_04Dunkel pædagogik handler om, at man arbejder med forholdsvis stærke negative oplevelser i undervisningen. Og det kan fx have at gøre med dramatiske forhold omkring død. Det kan også have med ødelæggelse, eller miljøødelse eller hvad det kan være. Og at man så på en forholdsvis usentimental, realistisk måde indfører børn, unge voksne mennesker i de forhold uden så glæde tingene ud. A de vigtige ingredienser i dunkle pædagogik er også, at man beskæftig sig med ikke menneskelige livsformer. Så handler det om, at man kan arbejde med det, jeg nogle ganger kalder på spændingsfeltet mellem chok og mening. At man kan arbejde med de her overraskelsesoplevelser. At der er noget, der viser sig, eller man bliver negativt overrasket over f.eks. en situation, som kan have en stærk indvirkning på en, og som så kan være et psykologisk stærkt middel til at få skabt en meningsfuld fortælling omkring og et meningsfuldt forhold til de ikke menneskelige livsformer, eller naturford, eller hvad det kan være det regler som.
SPEAKER_06Så hvordan kan dunklet pædagogik se ud i praksis. Marten herundt Lovesen har blandt andet faldt et tværfagligt undervisningsforløb i dansk historie og naturtek på en nordisk skole. Her møder han mellemtrin, som vi kalder hele. Hun har planlagt en tema uge om bier og deres betydning for økosystemet og mennesker samspild med naturen.
SPEAKER_04Den måde, hun stør det her forløb, det er, at hun har været ude hos en lokal birler, Jon, der laver høj. Og har fået en frysepose med 300 bier i, som han så har fortalt hin. Nu går du hjem, hæd og lægger den her i frysø, og så dør de her beren natten over, så du kan have nogle døde bier med til klassen her, så de så kan studere dem under mikroskop. Det er sådan det deres id. Got det gør, får poset Jonny hjem til komme fryseren, hun ligger dem ned på kommet frysen. Næste dag tager hun den op igen. Og der er til syntet ikke noget liv med den på, da bliver døde. Gold heller kører ind til skolen, taget posen med i klasse lokalet. Viser klassen den her frisepose, og så vil hun så, så fortæller hun dem så det, vi skal ud, det er, at nu hælder jeg de her ber, så hun tænker ud i den her pladbakke, jeg har taget med. Og så kommer jeg op i grupperne, de skal arbejde i og finder to tre bier til hver gruppe, som de så kan kigge på under et mikroskop. Heller har taget sådan nogle anomet tegninger med af berne, og så er det, de får som opgave i, at de skal finde facet året af vænger og benene, og de skal sådan nær studere berne for at få den her sandslig og meget direkte erfaring af, hvordan bier faktisk ser ud. Når kigger på dem helt tæt på. Hunber på såpen op, hælder berende ned i plast bakken. Og så opstår der sådan ret vild energi i lokal. De her 6. klasser lever bliver ret sådan ildre, og der kommer høj, og de sprænger op og stå, og vi gerne her kigge på de her bil her. Det er ret sådan engagerende for dem, helt tydeligt. Og det lukt også deren. Og nogle af næsten begynder også at vinne og skrive lidt. Og udbryder det lukt og klamt. Og jeg var det udlægt og sådan ting. Men på en måde var det også tydeligt, det synes jeg er sjovt, at det sker.
SPEAKER_06Men det viser sig, at både eleverne og Jelle får så lidt afraskelse.
SPEAKER_04Jeg viserar, det kun jeg træk jeg faktisk er døde i køkkenar, og den teste træde sådan der på elt det her. Jeg sker sådan helt vild. Og foranset kontroller i undervisningen, som skærer engagement. Og det er noget på spil i den her situation.
SPEAKER_06Hvordan regerer der, at det her birviser så være længde.
SPEAKER_04Det reger både en særligt og forskelligt. Iær opstår der sådan ret sige kønnet dynamik mellem drengen og perne, hvor drengen de vil gerne vise, at de tør godt røre ved dem og samler der op, selvom de er levende. Mækkerne står og beklæser sig, at det er rigtig klamt, der udlægger og ej og bliver meget stukket. Der er sådan en vild energi, som man sikkert kan forestille sig. Men det er meget spændende for dem alle sammen. Det er ret tydeligt. Så selv de piger og de drenge, synes, det er meget ulykker, eller det er lidt farligt, fordi man kan blive stået af en bil og sådan. De bliver stående op på barken, og de vil gerne kigge på det. Så det er helt tydeligt, at det her spektak med de her bier, der er nu opstår med de her symbier, det fanger eleverne ind og skærer motiverende energi, for at de engagerer sig i det faglige arbejde med at skulle studere børne under mikroskop og så vid.
SPEAKER_06Gruppe med indleverfor fisket hver deres døde big op. Lagt dem i en pesk skål og under et mikrosko.
SPEAKER_04Der var flere lever, der sådan meget spontan fik sagt, at fx, nej det er som om den kigger på mig. Og jeg vist slægt, at den bil var så detaljeret i virkeligheden. Og lignende ud sagt blev ligesom sagt højet ikke, som vidner om det her med, at de oplevet virkelig den tænkt, så bliver sat i forbindelse med et andet leve, som de jo har mødt hundredvis af gange før i deres liv, men aldrig har tænkt over, sådan også har en sofistikeret krop og anatom, og har et blik over levet også. Det er jo flere af dem, som sagt, der noterer sig. Jeg Heller har også taget hånding med ud fra Jonys birgle der. Og det har hun taget sådan nogle små træske med som eleven også får lov til at bruge til at kunne smage på noget af det her hånd. Og det deler også helt klart vandet. Og det er et andet græ, at hun bruger af Helle sandsigt for at få aktiveret eleven og engageret dem ind i undervisningen. Det er cirka en tredjedel af elev, der synes, det smærer godt der her, og der er to tredje af dem, som virkelig ikke kan lide. Og der opstår også sådan en lege socialt spil omkring det her med. Hvem kan godt lide, hvem kan ikke lide? Og det ulig eller læger sådan. Så hun arbejder virkelig med det kropsligt og det sandsigt, og det følelsesmæssigt hel i den her tema.
SPEAKER_06I artiklen så opræser du fem centrale kerneelementer ved den dunkle pædagogik. Og hvordan man kan bruge dem. Lad os prøve at gennemgå. Du siger, at dunkel pædagogik enbær et bist arbejde med, at vil give eleverne en tænke oplevelser, som engagerer dem sandigt og følelsesmæssigt i undervisningen.
SPEAKER_04Dunkelpædagogi handler om at give de børn og unge mennesker det regler som. Nogle intense sandselige og følelsesmæssige oplevelser med de her indholdselementer, det handler om. Og som sagt tået i en negativ retning, en jokeret eller overraskende retning, hvor det kan være lidt uhyggeligt, eller lidt fremet, eller lidt ubekvemt, eller ubehageligt, eller hvad det kan være. Overten set plejer vi også, der arbejder med dunkle pædagogik at sige, at dunkel pædagogik er en grænse søgende form for undervisning uden at være grænse overskæden. Så når jeg har de her søpere med i sine pose her, så det kunne forsøge at gøre, det er, at hun forsøger at facilitere den her konfrontation med ikke menneskeligt liv på en måde, som er følelsesmæssigt intens, sandt intens.
SPEAKER_06Du siger, at dunkle pædagogik skal have fokus på at bedrive undervisningen i spændingsvældet mellem chok og mening.
SPEAKER_04Ja så det, jeg ser som den dle pædagogiks store potentiale blandt andet. Det er, at man ved at bruge de her undervisningsmæssige chokelementer, kan få en kro i en krov i ungerne, for at sige det på den måde, som motiverer dem til at lytte efter, være mærksomme, slå sanderne ud og være til stede på en koncentreret måde i undervisningen. I forhold til Bikæsen, der ser vi det i hvert fald tydeligt, at der er flere af dem, der bliver chokeret over. Og helt gør det sådan set selv, at læret, da hun klipper, fyserpogen op og hælder berende i pladskolen og finder ud af det her med, at det faktisk er en god mængde af bierne, der stadig er levende og begynder at krable rundt. Det er et chokelement ind i undervisningen, som bare godt nok uplanlagt og uinteret fra lærens side, men som ikke dæst mindre fandt sted. Og det der så pointen med det her spændingsfelt mellem chok og mening, det er, at når man arbejder med dunkel pædagogik og faciliteringen af de her chokelementer, så har man alt andet lige et bedre afsæt for at få undervisningen til at give mening for børn og de unge mennesker, end hvis man havde valgt at undervise på en mere for kedlig måde. Det jeg og mange andre kan se i vores fællerbejdsbaserede skoleforskning. Det er jo, at der foregår meget røg-t-bænk undervisningen ude de danske skoler. Ikke mindst understøttet digitalt. A børn sidder og bruger så mange timer i skolen med deres computer. Og laver mere eller mindre algoritmebaseret og personaliseret øvelsearbejde i fx matematik og dansk eller engelsk, eller hvad det nu kan være. Så der er mange elever, jeg har talt med, som har fortalt mig, uden at jeg har spurgt ind til det faktisk. At det er meget forfriskende, når de får lov at arbejde på andre måder i skolen. Og dunkel pædagogik kan så være et blandt flere mulige eksempler på, at man kan arbejde mere oplivende, energisk engagements fremme i den danske grundskole.
SPEAKER_06Og sandsigt vel. Altså fordi en tænker, at berne var levende, det er jo i så selv chok, men jeg tænker også bare det sandsligt med, at de kan lukte berne, at de kan opleve, at bierene kigger tilbage på dem. Helt sikkert.
SPEAKER_04Dunklepædagogik køber meget ind i, at vi skal arbejde med læring med kroppen forsk, som man nogle gange taler om in forden for grundskolet pædagogik. Altså at det er sandsand, der skal i spil. Det er kroppen, der skal i spil. Det er stedet, man befinder sig, der skal bringe til spil. Og hvis man får at skabe en oplevende kontakt mellem kroppen og de fænomer, man skal beskæftige sig med, så virker det meningskabne for eleverne i undervisningen. Det giver simpelthen nogle adgange til de faglige indholdsinementer som at læse om din bog, eller se det på en film, eller hører en vokset person taler om det, overhovedet kan give på samme måde.
SPEAKER_06Du siger, at dunkel pædagogik rummer ambitionen om at facilitere fagligt relevante konfrontationer med liv og død og abnorme forhold. Hvordan det?
SPEAKER_04Jeg så her kommer vi lidt ind på det med det uhyggelige eller det ubekvæme og det ubehagelige osv. Det at lærer en hælde at de her bier med rent fysisk og hælder dem op i den her bakke, og får lugt den spred ud på den her måde af døde eller halvdøde bier i klassloket. Er jo direkte med til at skabe den her motiverende energi hos eleverne. De gigder det godt. De vil gerne op at finde de her mikroskoper, de vil gerne kigge ned gennem linsen, de vil gerne tale med hinanden omkring, hvor de forskellige anatomiske dele sidder. Og min påstand er så, at den her sandsigt direkte konfrontation med død og levende døde og sampyrne og såv. har været helt afgørende for, at undervisningen blev så kortkort fed, som den med at blive fra et elev perspektiv.
SPEAKER_06Punkt 4 så siger du også, at dunkel pædagogik udviser en realistisk og usentimental omgang med facta om klima, miljø og biodiversitetskisen. Hvordan skal det forstå?
SPEAKER_04En case, jeg også har skrevet om af flere omgange, når jeg skal forklare, hvad du pædagogik betyder for praksis. Det er den her såkaldet Giraffgate for Københavns Zologiske Have.
SPEAKER_03A da at the zoo turned into a very graph show and tell in Denmark. The carkus of a baby giraffe was fed to lions and to cougars in front of zoo attendees, including it children.
SPEAKER_01This giraffe walked out here at quarter past nine. It was led out into its yard over there. Then there was a zoo keeper with some rye bread. It really liked rye bread, and he said, Here you go, Marius, here's some rye bread. I stood behind with a rifle, and when he put his head and ate the rye bread, then I shot him through the brand.
SPEAKER_04Bængt Holst, der var videnskabelig direktør for København Zeologisk Have tilbage i 2014, da Girafgate fandt sted her. Kom ud i offentligheden og blev jo simpelthen udsat for en massiv shitstorm, både internationalt faktisk, men også herhjemme i danske medier. Og det som var så cool ved Bank Holst og den måde, han forsvarede København Zeologiske Haves praksis omkring den herfig geraften, der skulle afleve så opdere sig i offentlig. Det var lige præcis, at han argumenterede for, at vi skulle gennem Solovisk Have praks, og igen med det hele taget med at have med dyre at gøre i undervisningshænging, så vi fremme et realistisk naturskyn.
SPEAKER_00But in a London zo, we wouldn't be showing skool children this process. We will protect them from it.
SPEAKER_02No, but I protect them from real life? I mean jeg school children can actually learn a lot from seeing this, and learn a lot from what marvelous animals a giraffe is. We try to show the public what another is, what the animals are. And in all its aspects. And not a Disney world, not a Bandy world, but the real life. And at real life, lines in meat. And meat comes after us from girls.
SPEAKER_04Vi skal vække med den der desnificering af ikke menneskelige livsformer. Og i stefer så skal vi vise på godt og ondt, hvor fantastisk og spændende og underfuld naturen er i al sin overmindsklige vil.
SPEAKER_06Du siger, at dunkel pædagogik prioriterer undervisningsformer, der sætter eleverne i forbindelse med ikke menneskelige aspekter i virkeligheden. Enten ved at invitere at Digse ind i klasslokalet, eller ved at tage leverne med ud på ekskurationer til steder, hvor det ikke primært mennesker, der har bukserne på.
SPEAKER_04Den her femte komponent i dunkel pædagogik, det har at gøre med som underviser, at til vej bringe oplevelser hos børn og unge og vokne, eller hvem der udsættes for dunklet pædagogisk undervisning, hvor mennesket oplever at være lille eller ydmy, eller ude af kontrol i forhold til, hvad der er på spil. Eksempler på det kunne være, at man tog en folkeskolse med på overladningen i Tældre ude i en skov fx. Det vil være et forholdsvis mild dunkelt pædagogisk eksempel, fordi det jo er i sags natur ufarligt. Men det vil alligevel være, at lærer eleven konfronteret med mørket udskoven, hvor man måske kan høre nogle dyr om aften og om natten, når man skal til at sår eller sover. Og det kan være, at man bliver lidt koldere, når man ligger i sovepose, eller hvad det nu kan være. Den erfaring af at være på udbanet, eller være udsat. Det er en ret centralt ting også i dort pædagogik.
SPEAKER_06Tilbag med de døde, og de ikke helt døde bier. Eleverne har studeret berne i et mikroskop, og de er lokaliseret og identificeret bilens forskellige anatomiske dele.
SPEAKER_04Så tager Hæler en overordnet dyretisk diskussion med klassen i plenum. Hun skriver sådan på tavlen, hvad gør vi med bierne? Spørgsken. Og der er der så forskelligt bud på, hvad folk synes, det er rigtigt at gøre. Der er nogen, der synes, de bare skal smidt mod i Skærksbanden, og så var det det. Og der er andre, der heller vil lave en egentlig ceremoniel bigravelse, som lige fiffe årspiller på her, altså en bigravelse.
SPEAKER_06Sex af klassens elver vælger at være med. Nød til at begrave billene. De går med helt ud, og finder et sted på skolen, hvor de kan grave et lille hul i det skald.
SPEAKER_05Det har bare alt det her om at i det var med til den her tyde. Det er noget mere, men det samme fand. Så der. Så heller det bliver det.
SPEAKER_04Det er tænkt jorden. De har fundet nogle små, de lækker oven på, sted de har begrevet berne. Det finder en sten og lækker Og så synger det faktisk den her børne sagt. Su vil omkring.
SPEAKER_05Og det er jo nogle, der har det op, og det er masse virker. Det vil.
SPEAKER_04Og det er sådan forholdsvis uyronisk. Det, der foregår omkring den her bravelse. Så det vidner om, at der i hvert fald nogen i den her klasse, der valgte, at de gerne bruge deres frikvarter efterfølgende på sammen med hel og sætte bernet godt og sted, kan man sige på en respektfuld og hærdig må. Og det er jo bare en lille ting, det vi snakker om her. Men jeg har lige udtryk for den her form for undervisning, dunklet pædagogisk undervisning, kan understøtte, at eleverne udvikler en form for økordelse og en livskærlighed en tværarsk empati, eller hvad man nu vil udtryk det. Og det synes jeg sådan set er et smukt dannelsesmæssigt. Som den her undervisning produceret.
SPEAKER_06Det her kan jo hurtigt komme til at lyde som om, at der også er en politisk agenda med det her. Altså at tale klimakrisen op, fokus på bæredygtighed osv. Hvad vil du sige det?
SPEAKER_04Jeg vil sige flere ting. Jeg vil start med at sige, at det er vigtigt at understrege dunklet pædagogik. Det handler ikke om, at man skal skræmme børnene bare for at skæme dem. Det er ikke udtryk for sådan en horror pædagogik på den måde. Men det er udtryk for, at man arbejder med grænsesøgende oplevelser i undervisningen med henblik på at øge motivationen for at deltage i undervisningen, der har at gøre med klimakrise, biodiversitet, naturen, biosfæren osv. på en alvorlig måde. Al man ser problemerne mere eller mindre i øjnene, og man opdyker et kollektivt mod til at konfrontere tingene på en usentimental og realistisk måde, som vi har været inde på. Den anden ting, jeg vil sige, det er, at skolen er i sit fundament et politisk sted. Hvis man kigger på den juridiske ramsætning af den danske folkeskole med folkeskolens formoldsparagraf og de forskellige stykker, der kommer efter den. Der kan vi jo se, at vi er blevet kollektivt enige om i det danske demokrati, at der er nogle bestemte ting, vi gerne vil værne om, som er dybt normativ og værdipræget, og hvor det kan undre, at man ikke har skrevet fx bædygtighed ind på et nuværende tidspunkt. Som egentlig hjørnesten er rent værdi mæssigt i forhold til, hvad det er folkeskolen skal levere på i det danske demokrati. Men det er jo en politisk debat. Og når vi vælger at sige, at vi gerne vil værne om, at i det her skal dannes til aktiv medborgere i demokratiet fx, så er det udtryk for en normativ politisk stilling trængt til, hvad det er for nogle unge mennesker, vi godt kunne tænke os, skal leve og reproducere det her samfund. Og der er det så, at jeg og mange andre forskere, der arbejder for den grønne afsorden og udbred den i den danske folkhåle. Vi går ind og prøve at lave nogle argumenter for, hvorfor kunne det være vigtigt, at man også sætter fokus på de her ting. Jeg mener, at det rigtigt at gøre, når man arbejder med dunklet pædagogik, det er, at man bruger de her intense, negativ, potentielt forkerende oplevelser i undervisningen som et springbræt til at tage nogle fælles dialoger og samtaler i klassen, i forhold til hvad eleverne også selv tænker er rigtig og forkert, i forhold til den måde mennesker påvirker naturen på. Lærerne skal ikke komme og pådte eleverne bestemte holddinger eller værdier, eller sådan set indoktrinere dem til at mene noget bestemt. Det vil være langt over stregen. Det er ikke det der hensigten med det. Men meningen er, at de intense, negative, potentielt chokerende oplevelser, som dunkle pædagogik indbærer, skal være et udgangspunkt for at kunne have nogle personer vedkommende samtaler med eleverne omkring, hvad det er, vi gør ved naturen og livsgrundet. Og så tænker jeg selv, at eleven kan tale sig frem til nogle potentielt ansvarlige synspunkter og værdier.
SPEAKER_06Og det trækker faktisk troet tilbage til hans egen oplevelse på Pløsfabrikken i 6. klasse.
SPEAKER_04På skoleekskusionen skabte jo et anderledes oplyst grundlag for mig og min klassekammerer til at forholde sig til, hvad vi prøver i måden, når vi spiser vores madparker. Der var ikke nogen af, der blev vægt klaret tilbage i 6. klasse, der fandt sted den der skoleekskusion. Men som mange vilde derude, så er nogle af de vigtigste ting, man oplever at lære i folkskolen, det er først noget, der realiserer slangt senere i livet. Og hvor man så i retrospekt kan sætte tilbage på den der lærer, der sagde lige de der ting, eller den der leger, hvor der sker lige præcis de der ting, at det faktisk har haft meget grundlæggende konsekvenser for det mennesker man er blevet til på et senere tidspunkt.
SPEAKER_06Forskningsartiklen som denne episode tager udgangspunkte, hedder Dumplig pagik i et tværfagligt samspil. Og jeg har skrevet af Marin Havær fra Syddansk Universitet. Hvis du vilke videre i artikken, så finder du et direkte link i episod beskrivelsen. Du kan finde flere artikler om undervisning, forskning og udviklingsarbejde i matematik og naturfærdik på tidskrift. Dk og skorne. Silæsk er en podcast udgivet af Tsket Morag. Episoden er produceret af kontekst og lød. I redaktion var. Mit navn er Magem Kreg. Tak fordi du lerter med.