Æstetik i naturfag: Hvordan fremmer vi omsorg for naturen?

Hvad får mennesker til at passe på naturen?

Mange vil svare viden. Hvis vi bare lærer nok om klimakrise, biodiversitet og bæredygtighed, vil vi også handle derefter.

 Men ifølge Henrik Zinkernagel er det ikke hele svaret. Viden er vigtig, men den får ikke nødvendigvis elever til at handle. Hvis naturfagsundervisningen skal skabe omsorg for naturen, må den også vække elevernes forundring, sansning og oplevelse af, at naturen er noget, vi er forbundet med.

I denne episode af Stillads undersøger vi, hvordan æstetiske oplevelser som forundring, fascination og skønhed kan skabe en stærkere forbindelse til naturen. 

Vi taler blandt andet om fuglesang, astronauters blik på Jorden fra rummet og den bemærkelsesværdige historie om pukkelhvalernes sang, som var med til at ændre den måde, mennesker så på hvaler.

Hvordan kan naturfagsundervisning skabe mere end viden? Hvad vil det sige at arbejde med æstetiske læreprocesser? Og kan forundring være en vej til omsorg for naturen?

Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/141892

Gæst: Henrik Zinkernagel, Granada Universitet, Spanien
Vært: Magnus Krabbe-Raun
Redaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede, Lukas Bjerg
Produktion: Kontekst & lyd

Transcript

SPEAKER_03 0:01

Hvordan kan vi redde naturen, hvis vi ikke engang lærer, hvordan vi skal forstå og elske dem.

SPEAKER_01 0:08

Det er ikke nok at lære om klimakrisen og bæredygtigheden. Det er også vigtigt, at vi motiverer eleverne til at ville gøre noget. Og det kan blandt andet komme via estiske oplevelser.

SPEAKER_03 0:22

Henrik Sænker har sat sig for at forstå, hvad der egentlig til, for at fremtidens generationer tager kampen op for naturen og klimaet. For kan det virkelig passe, at naturfage kun skal handle om viden og kompetencer, når vi i virkeligheden også kunne fokusere på skønhed og forundring.

SPEAKER_01 0:38

Det kan faktisk flytte noget for folk, når man går i gang med at se est på det, og man får en dialog og en reflektion omkring estiske oplevelser.

SPEAKER_03 0:48

Der skær mere fokus på det transformative element i naturfag. Altså det der kan få elever til faktisk at føle sig forbundet med naturen.

SPEAKER_01 0:57

Ford hvis man får et tættere forhold til naturen, så ved man også igennem studier, at så er man også mere tilbøt til at passe på naturen.

SPEAKER_03 1:12

Så hvordan kan lære konkret arbejde med estiske lærerprocesser. Og hvordan rummer naturvidenskab i så selv estiske dimensioner som sønhed og grundling og samlæn. Det undersøger vi i denne episode af Silak. Mit navn er Magus Kæber.

SPEAKER_01 1:34

Jeg hedder Hendrik Sekan, og jeg er lektor ved Fylsofisk Institut på Universitet i Granada Spanien. Jeg underviser i forskellige fag, blandt andet videnskabsteori og arkeologer, og et fag, som hedder Estek og Videnskab for handler om sammenhæng mellem videnskab og estik og samfund.

SPEAKER_03 1:56

Hæng, du har fået en stiller et ny app på din telefon. Hvad er der så specielt ved det?

SPEAKER_01 2:02

Ja, det var tre år siden, der så, at jeg læste om en fugleap, som hedder Merling, som kunne gende fugle så tænkt, det må jeg prøve. Og den fik jeg så installeret. Og siden af så har jeg så, når jeg går turde, så sætter den af. Og så sætter man anden til at lidt, og så dukker der simpelthen navnet og billeder op på skærpen af de fugle, man kan høre. Jeg vidste også, at der var nogle fugle derbor, men jeg var ikke klar, at der var så mange forskellige. Og det at man får et ansigt på det lyder, man hører, gør at man både hører og ser det på en anden måde. Lid ligesom, at verden er blevet større. Når man så ser et billede af dem, og så begynder man også at få et forhold til dem, hvor det kan der, at man kan komme til at holde af dem. På den måde. F.eks. kun jeg har nogle gange varet lidt centeret af, at der er sådan en eller anden lyd om natten sådan en kærled. Men det har jeg så fundet ud af en dværkrående ule, som åbenbart bor i nærheden. Nu har vi også fået et ansigt på den. Og så er det ligesom. Det ændrer selv i forhold til ulen, og nu synes jeg faktisk rigtig godt over.

SPEAKER_03 3:09

Den her historie med de fugle her, det er jo ikke bare en historie, der skal fortælle, at du har fået en. Det er også en historie, som i virkeligheden fortæller noget om den måde, vi opfatter naturen på som mennesker. Jeg ved, at du har en anden historie, nemlig historien omerne sang, som i virkeligheden kan fortælle om det her på et større niveau.

SPEAKER_01 3:31

Det er en historie, som starter med en bioakustiker i USA, som var interesseret i værd, og som kom i kontakt med en ingeniør fra den amerikanske flåde, som havde lavet nogle optagelser, fordi han ligt det uden for muta, og lidt han efter risk ubåd her i den sidste 60. Så havde han fået nogle ting på sine optagelser, som Roger Pæn fik over at høre. Og det viser så, at det var på det samt. Og det gjorde et meget stort indtryk på Roger Pane og tænke at det her, det var noget, som folk skulle høre. Og han begynder at snakke om det. Og han fik det optaget, og han fik lavet en elk, faktisk med det. Og så rundt og spillet hældsen på skoler til foredrag og rundt omkring.

SPEAKER_03 4:16

Kan du prøve på skrive, hvad det er?

SPEAKER_01 4:19

Det er svært at beskrive, men det er sådan en overjørisk eller undervalgt lyder. Det er jo sådan en sang og et kald, og end. Det er svært at på klare, men det er og få nogen så jeg forstår, så er det sådan lidt. Det kan være lidt skærer, men det jeg tror, det er svært at høre og ikke at blive fascineret over det. I hvert fald så opdaget Rober, at når han sætter på de her foredrag, hvor han ellers var han. Så folk og undrede så lidt. Men efter noget tid, så blev folk nærmest hygnesteret over at høre det her lidt. Og det havde altså en effekte af transformationen på en eller anden måde. Det ændrede noget i folk.

SPEAKER_03 5:00

Hvordan så vi på varl på det tidspunkt?

SPEAKER_01 5:03

Ja altså her 6 i 60'erne, så varkers var ret udbred. Og man faktisk slået de fleste af værende i hjælp. Og man jaget var, fordi man kunne bruge dem som røde for at sæbe og række og rende mad. Men 90% af værende er uddået på det her tidspunkt og i hvert fald. Og det ser rigtig skidt ud. Og efter at folk begynder at blive opmærksom på det, så kommer der simpelthen en værden som spændende kampagne i gang. I løbet af nogle år, så får man faktisk et forbud mål. Så det vil sige, at pævanden samt redder faktisk reglerne.

SPEAKER_03 5:37

Man kan jo sige, at jeg går fra en ressource til at være væsener, som vi får en følelsesmæssig relation til.

SPEAKER_01 5:45

I hold, da man fanget den, så var det netop, som du siger, en ressource. Men i det øjeblik, man begynder at høre den her sang, så får man jo et umiddelbart forståelse af, at det er ikke bare intelligente dyr med følende dyr og kommunikerende dyr, som har et liv, og det kan få rigtig rigtig mange mennesker simpelthen ikke meningen at udnytte den på den måde, som man havde gjort.

SPEAKER_03 6:09

Og hvad er det ved netop biden, altså sammen, der gør så stort forskel.

SPEAKER_01 6:14

Så lidt ligesom med fuglen, så er det jo det her med, at man begynder at se tingene, og i det her tilfælde høre ting på en anden måde, og det kan ændre det forhold, vi har til her til naturen. Når man begynder at forstå dem eller mærke dem, eller få et forhold til dem. Naturligt nok så ændre vores forhold til dyrene og i det her tilfælde på det vandet. I historien viser, at det at få udvidet vores verden, det at få set ting på en ny måde på en anden måde. Noget som i øvrigt naturvidenskab også kan gøre ved at se andre ting, blandt andet ved et mikroskop eller et teleskop. Det at vi ser tingene på en ny måde, det kan give det andet forhold, det her.

SPEAKER_03 6:57

Vi har i årvist undervist i bæredygtighed med fokus på viden og på kompetencer. Men du siger, at det ikke er nok. Hvad er det, vi manker?

SPEAKER_01 7:06

Altså, viden og kompetencer er super vigtigt. Det er der ingen tvivl om. Men vi ved jo også, og det kan vi jo se, hvis vi kigger på den situation, vi har i dag, altså, vi har en masse viden, og folk har en masse kompetencer. Og alligevel så sker der jo ikke nok. Vi går jo ikke nok med alle de problemer, vi står midt i. Så en af de ting, der kunne man, det er jo motivation. Og det er klart, at nogle gange, så taler man om, at motivationen burde være oplagt, fordi som Greet Tunbær andre siger, så står vi jo nemærst et brænde hus. Men der er andre måder også at motivere på, i forhold til, hvad er det for noget, vi gerne vil beskytte, hvad er det for noget, vi gerne vil sikre. Når vi tænker på huset, der i brænd, så er det måske, fordi vi gerne vil rede dig selv, og det er selvfølgelig også vigtigt. Men der er også utrolig mange rundt om, som er værd at passe på. Det er noget af det, som man kan via naturvidenskab og via estetik i det hele tidet komme ind på.

SPEAKER_03 8:01

Du bruger begrebet transformativ undervisning. Hvad betyder det?

SPEAKER_01 8:06

Transformativ undervisning er en undervisning, som ændrer enten os selv, eller vores forhold til verden, eller den måde, vi ser verden på, eller i hvert fald et aspæk af verden. Men værlerne, så ser vi banker på en anden måde, efter vi har hørt og måske tænkt over, at det er sammen. Og i den forstand er det en transformativ oplevelse.

SPEAKER_03 8:25

Du taler for en estisk tilgang til naturen. Prøv at forklare, hvad du mener med det.

SPEAKER_01 8:31

Så estetik opfører ofte som det overfladisk eller ligesom det pæne eller noget. Men estetik er at virkelig meget mere end det. Estetik stammer fra det græske røresis, som betyder, at det er, der gør indtryk på vores sandser, fans indtryk. Og en god måde at forstå est på, det er ved at tænke på det modsatte afstesis som er det her græske ord. Og det modsatte af estis, det er anden ajestes eller anestesi. Og det er jo altså det, der får os til at døse hen og falde i søvn. Og det betyder, at man overordnet kan forstå estetik som det, der fanger vores sanser og opmærksomhed, og det, der fanger vores opmærksomhed og lever os op.

SPEAKER_03 9:10

Men kan det ikke være svært ved med estetik, når det ikke direkte er målbart og objektivt.

SPEAKER_01 9:16

Estetik er jo noget, der betyder noget for os og noget, som går ind i os på ikke bare en intellektuel måde bestemt, men også en følelsesmæssig måde. Og det er klart, det er ikke på det første noget, der kan nemt måles, men vi kender jo alle sammen det at blive begejstret over en smukke sag eller en fin film, eller en sørlig film for den sags skyld. Vi ved jo godt, hvordan det er at blive påvirket af noget, som får os til at tænke over ting. Og på den måde, så kan estetik være et vigtigt element, motiverende element for at komme ind på et emne, for ikke.

SPEAKER_03 9:47

Men i natur er vi jo vant til, at der er noget, der er korrekt, og der er noget, der ikke er korrekt. Men om en film af smuk, det er jo en subjektiv, der.

SPEAKER_01 9:57

Ja, der er to ting at sige. Det ene er, at det er rigtigt, at det estiske og det skønne, det er jo selvfølgelig noget afhængig af, hvem det er. Vi ser ikke alle sammen de samme ting som skønne. Logle synes nogen, er smukke, og andre synes nogle andre ting. Men de fleste af så faktisk revet mod skønheden. Så skønhed af dragne, helt generelt set. Og der er også nogle ting omkring Søndaghed og Estetik, som langt de fleste af dragser af. Det er for eksempel sådan noget som orden. Orden er også et est begreb. Og harmoni. Det er at kunne se, at der er en sammenhæng i tingene, det er tingene passer sammen.

SPEAKER_03 10:34

Du snakker fx om forbindelsen mellem Mars farve og hjertet i vores blod.

SPEAKER_01 10:38

Ja, det er et eksempel, hvor estetik, fx igennem naturvidenskab, kan være en slags øjneåbner, fordi når man kigger op på Mars på natte himlet, og man ser den som den her røde prig. Så kan man jo tænke på, at den røde farve, som er på Mars, den skyder faktisk det støt, der er på Mars overflade, hvor der er jerntid eller rust. Og det er jo rødligt, og det er ligesom vores blod som meget rød, fordi der er jern i blodet. Og det betyder i en vis, at vi er forbundet med Marser. Det kan være sådan en måde at se, at verden måske er forbundet mere, end man lige umiddelbart tror.

SPEAKER_03 11:16

Og du siger, at vi jo har en tendens til at passe på det, vi elsker. Og argumenterer så også for, at en estetisk forståelse kan styrke vores følelse af samhørighed med naturen. Hvordan kan den forundring føre til omsorg?

SPEAKER_01 11:29

Ja, altså, i første omgang, så er det estetik åbner for, at vores opmærksomhed og lever op og noget, vi bliver interesseret eller fascineret over. Det er sådan et første skridt for at tænke, hvor der er et eller andet her. Og hvis det så er en eller anden, man bliver fascineret over, eller har glædet ved, det kan føre til, at man jo så bliver mere interesseret, og også få en lyst til at passe bedre på dem. Lidt ligesom når vi bliver venner med nogen, fordi vi lærer dem at kende, og så får vi et forhold til dem, og så tager vi også bedre var på dem. Som fx når man kender en David Sol har sagt, så er det en god idé at lære at elske jorden, inden vi bærer folk om at redde den så.

SPEAKER_03 12:10

I sin forskning præsenterer Hanskernal en didaktisk model, der viser, hvordan man opnår dybere forståelse for naturen og naturfag. Det starter ved den estiske oplevelse, som fører til reflektion, det ændrer vores blik og dermed vores forståelse.

SPEAKER_01 12:25

Ja, idé med den didaktiske model, det er, hvordan man kan forsøge at få sådan estiske oplevelser ind i en undervisningssituation, hvor det kan give mening. Der er nogle gange, hvor folk johrt, og det kan man typisk gøre, det kan jo selv, som lærer, hvor man bare viser et eller andet fint billed eller flot eller et eller andet, og så går man bare videre til noget andet. Og så står det jo bare det, og kan være ligesom en kanin op af hadden, og så videre med andet. Men man kan også prøve at sætte en smule med i et system, og så tænke på, at starte med en eller anden estisk oplevelse. Det kan være en, man selv har haft, som man fortæller om, eller det kan være noget, man laver en fortælling om. Det er måske noget, man har læst om, eller en podcast, eller et billede eller noget. Eller måske endnu bedre, hvis man kan være uden for og så opleve noget, som kan være fascinerende eller små. Så hvis man har en eller anden estisk oplevelse, hvis man så prøver ikke bare at haste videre til noget andet, men så prøver at reflektere over oplevelsen med eleverne eller med de studerende, så kan man sætte en proces i gang, hvor man prøver at bearbejde, den oplevelse, f.eks. ved at tale om, hvad betyder den, hvad gør den med mig, hvordan hænger den her oplevelse sammen med andre oplevelser og andre fænomener. Naturvidenskab er også en måde at se dybere ind i naturen på. Hvis man har en estisk oplevelse, så at rammesætten ved først at have den, og så en eller anden reflektion omkring den, hvor man så kan fordybe sig i oplevelsen. Så kan man så bruge også estiske udtrykke, så man kan tegne eller tage billeder, eller lave teater eller rollespiller, eller hvad det nu kan være. Et eller andet udtryk, hvor man også forsøger at bearbejde den oprindelige oplevelse. Hvis man gør det, så kan der opstå det, som man kan kalde en estisk erfaring. Altså at den estiske oplevelse ligesom sætter sig i os. Det er noget, som kan ændre os på en eller anden måde. Og det kan både være, fordi vi forstår noget bedre, men det kan også være, at vi ser noget på en anden måde, som fx værlerne eller fuglene eller hvad det nu kan være.

SPEAKER_03 14:32

Kan du give et konkret eksempel på, hvordan et forløb kunne se ud i praks.

SPEAKER_01 14:38

Helt generelt kan man tænke på, i forhold til det emne, man arbejder med. Hvad er det, der kunne være spændende her, og måske udvælge et eller andet. Og et konkret eksempel kunne fx være, det man kalder The overview effekt. Som er den effekt, som er beskrevet af mange astronavter, når de har været op i rummet og set jorden ud fra, så får de et andet forhold til jorden. Og konkret er der mange af dem, der kommer til værre, så bliver de miljøaker. Så får de simpelthen aklig fornemmelse af, at jorden hænger der i det store, sorte kolde rum, kun beskytt af en meget tønd atmosfærre. Og den er vi simpelthen nødt til at passe på, for det er vores hjem, og det er der, vi gerne vil være. Så den er vi nødt til at passe på. Og den effekte kendes fra folk, som enten har været i rumstationer, eller har været på anden vis i rummet for eksempel. Det første eksempel på, det kender man fra tilbage fra de første Apollo-missioner. Jeg tror, det var Apollo 8 i 1968, hvor de også fløj rundt om månen, som man har gjort nu her på nylig. Men tættere på, og det var første gang så det, som de kaldte Earth Rise, altså en jordgang, hvor de så jorden lige står op på kanden af måden der.

SPEAKER_02 15:54

Apollo 8, der til Housen at 68 Zero for Reding med. Og så der var det bør. Jeg var 69 miles ab det. Det er det første tim vi really. Og det længers surf varst med meteorit, kraters. Og det things der størt med det.

SPEAKER_01 16:17

Det står for eksempel det her med, at morgen er grå. Hvanden Jørgens her går, men det er klot. Det eneste sted i universet hvor der var farve. Det er på jorden. Det var det de kunne se. Og det skærer så den her meget betydningsfuld oplevelse.

SPEAKER_02 16:41

Det var så scandt for the camera. And Bill Anders ticket a picture. The contrast between the distressed moon and the beautiful blue earth was remarkable. The earth was the only thing in the entire universe that had any color. Basically blue. You could see the white clouds, the brownish pink continents. It was a uh beautiful sight. We're very, very fortunate to live on this planet. I don't think any of us had paid any attention to the fact that we would be uh going all the way to the moon and be more interested in looking at the earth. There's a sense of awe, in my part at least, that uh this universe is bigger than all of us. Der Earth Rise photograph gave us all a sense that we live on a fragile planet, that we have limited resurrects, and we better learn to take care of it.

SPEAKER_01 17:41

Vi kan se at jorden er et system, og vi er sammen om det, når vi er lidt var sammen om det så passer på det. Hvordan kan man så bruge det prakset? Så kunne man jo fortælle lidt om historien bag og så prøve at snakke med levenne om, hvorfor måtte havde den virkning fra Stoner. Det var så den astetiske oplevelse af billedet og historien. Og så reflektionen. Det kan så være det her med, hvordan det virker på eleverne selv, og hvorfor det har haft den virkning, og hvilken betydning det så kan have. Det viser faktisk, at det Earthrive-billede havde en enorm betydning for også for miljøbevægelsen. Ligesom valgsen havde, som ændrer den måde, vi så bler på, så ændrer Earth-billed den måde, vi så jorden på, og den måde vi lærer at se jorden som et samlet system, men også et endeligt system og et skørligt system, fordi han måske handler selv, og vi har kun jorden, ja så er simpelthen nødt til at passe lidere på det.

SPEAKER_03 18:40

Du kommer i din forskningsartikel også med en ret konkrete forslag til at fremme det her. Og det er gærer, at vi skal prøve at sætte nogle ord på dem. For det første så skriver du, vi skal gøre de naturlige begreber mere levende og betydningsful.

SPEAKER_01 18:53

Det kan man gøre på mange måder. Og en af de måder, som folk, og underviser jo naturligt godt kender, det er det her med at tale om ting, som er tættere på eleven egen livsværden ting, som de selv har oplevet, eller selv har tænkt over. Så det er jo en måde at gøre det på, men kan også kigge på det fx videnskabshistorisk afhængig af hvad det er for et emne, man taler om. En historie, jeg selv godt kan lide. Det er fx historien om den unge darvin, som læser på universitetet et eller andet sted i England og er lidt træt af det, men han kan rigtig godt lide at være ude og samle billeder. Han er meget fascineret af billeder. Og der er den her historie om, hvordan han er ude og samler de her billeder. Det er ikke noget med at han skal så stikke nå igennem bagefter eller noget. Det er simpelthen, at han bare fascineret af, når han gang beskriver i en dag på, hvordan han tager barken af et stykke træ, og så ser han nogle billeder, man ikke har set før, han tager i hånd, og han er meget fascineret, så ser han til, men han kun to hen, og så tager han den en af billerne i munden, så han kan tage den tredje billede og ligesom have dem alle tre på en gang. Men så stikker den ham eller spøder en eller anden væske ud den her i munden, sådan føler det ud, og taber alle vilder og mister mad. Men det viser lidt om, hvor stor en effekt det havde for Darvin at være tæt på naturen og være i kontakt med naturen. Og fortælle den historie, kan måske også sige lidt om, hvordan man fx skal lære om evolutionshistorien, så den der jo er opbagsmand til den Darvin havde også estiske oplevelser af stærke estisk sandselige oplevelser.

SPEAKER_03 20:28

Du taler også om, at du forlår, at man skal forsøge at opbygge en forventning i undervisningen. Hvad mener du med det?

SPEAKER_01 20:35

Nogle gange er undervisningen sådan, at nu åbner vi bogen her, og så gør vi det eller computerne eller hvad nu er man åbner, og så går vi simpelthen bare i gang, og så har vi dem, og så er vi færd med det. Og der kan det nogle gange godt være lidt sådan konge, der følger en opskrift, altså vi skal nå det her, det her og det her og det her, så skal vi der. Men det er langt bedre, hvis man kan få det som en slags direktiver, der løser et mysterium. Vi gerne igen med udgangspunkt i et eller andet, fangetisk interessant naturfæmpe, der kan ligesom åbne stoffet og gøre elever eller studerende opmærksomme på det. Og det kan meget være noget, som læreren selv finder spændende, eller måske har oplevet som spændende. Hvordan trækfuldet finder vej? Hvordan stærer flokken kan holde sammen, eller hvorfor regn overhovedet opstår? Hvad er det, der sker her. Så kan man gå lidt mere negativ til værks.

SPEAKER_03 21:27

Du forstår også, at man bruger fortællinger og tager på imaginære rejser i rum og tid.

SPEAKER_01 21:35

Når man får en fortælling, så kan man selv sætte nogle billeder på. Hvis det er en god fortælling, så kan man selv være medskaber af noget. Det er også noget, som egentlig kan være med, nemlig med det imeret, altså det kan vores forestilling sænder. Og hvis man så forestiller sig for eksempel, hvordan det må være at være på rejse til en anden planet eller til et andet solsystem. eller til at tage tilbage og leve siden med såverner.

SPEAKER_03 22:05

Du forstår også, at man giver tid og plads til leger til at opleve mærke naturfænomenerne.

SPEAKER_01 22:11

Det er vigtigt, at man ikke bare giver et billede eller en fording, og så straks går i gang, og nu skal det analyseres og titkere os eller hvad det nu, man gør. Men at man også ger tid til, at det sætter sig. For eksempel at høre lidt mere på vælge sang, eller få lov at gå rundt og dækket bare ter i skovbunden eller dåftet den, eller hvad det nu kan være. Og også leg, der kan være vigtigt, fordi hvis man fx er i naturen eller på et museum, at der er også legne elementer. Det kan være utrolig vigtigt. Blandt andet fordi leges som estik, ikke nødvendigvis er et umiddelbart formål. Det er noget, man føler sig fri for ligesom et eller andet. Nu skal vi det her. Det kan være uhyre vigtigt at give plads til det.

SPEAKER_03 22:56

Og det sidste god råd, du kommer med, det er at stimuler opløsningen af skønnet og und.

SPEAKER_01 23:01

Ja, det kan man gøre på mange måder. Det kunne være fx ved at se på mangfoldigheden af livsformer i naturen. Elle enorme afstand i rummet. Det her med fx som de fleste kender, at se op på en stjernehængel, hvis man er lidt uden for byens lys. Og mærke den her, som nogen kalder er frygt, at man ser sig selv meget lille eller undrende over for det store verdensrum. Så det er en måde, man kan gøre det på en eller anden måde at fremde noget forbagsel eller noget begringer eller måske noget af. Med hensyn til de her forsklægt, så er det også vigtigt at sige, at jeg tror, at mange af de ting, som jeg har nævnt, det er, det er noget, man helt sikkert allerede bruger, mange lærere bruger. Men det som jeg tror, er vigtigt, det er at få i tales af det er et også est greb. Og de didaktiske greb, de er legitime, og de kan være vigtige, både for naturfaglig forståelse, men også for det her forhold til naturen og få et tættere forhold til natur.

SPEAKER_03 24:06

Hængald siger ikke, at man skal presse de estiske greb ind i hver eneste undervisningstime. Især ikke hvis man som underviser selv har svært ved at lade sig gribe af det estiske. Men det vigtige er at huske på, at estetik kan være med til at åbne stoffet og motivere eleverne. Og som naturfærder er det nemt at gå til. Man kan faktisk prøve den didaktiske tilgang af med det samme.

SPEAKER_01 24:30

Jeg tror man som lærer måske kan starte med at tænke mere på, hvad finder man selv spændende eller fascinerende ved det stof, man skal undervise. Eller hvad kunne være spændende med det? Forsom godt, og nogle gange så underviser vi noget, der måske ikke er super sjovt, eller det måske ikke er meget interessant. Men prøve at se, om der kunne være en eller anden vinkel på det, der gør, at det kunne åbne eleverne lidt for det stof, man nu præsenter. Og så selvfølgelig ikke bare tænke på, hvad man selv synes, men også hvad kunne eleverne finde spændende her. Og jeg er sikker på, at det bliver allerede gjort, men det er bare så vigtigt, at man medtænker det som et legitimt didaktisk skreb. Det her med. Og hvis jeg kigger på, hvad der kunne være spændende og fascinerende for eleverne, så får jeg altså også en åbning til, at de får delet en bedre forståelse af det emne og de ting, vi taler om, men måske også kan være med til at understøte deres natur.

SPEAKER_03 25:24

Hvilken forskel kan en mere estisk tilgang gøre for naturførsundervisningen på længere sig?

SPEAKER_01 25:30

Jeg tror, at en sådan est tilgang eventuelt via den her didaktiske model, det kan være med til at give oplevelser og erfaring videre til eleverne, og jeg tror, det giver en vej til at åbne for naturen og for naturvidenskab, og ikke mindst for et bedre forhold til naturen.

SPEAKER_03 25:53

Hvordan gik det med Påkevler?

SPEAKER_01 25:55

Hvordan gik det med dukkerværerne? Så vidt jeg forstår, så har dukkelværerne jo det ret godt i dag. I hvert fald meget bedre, end de havde det, da de var lige ved at uddave. Det er klart, der er andre trusler moderne, i dag forening og global opværk og den slags. Så selvfølgelig er der ting, at jeg passe på, men det lykkedes faktisk at rede værerne igennem, at vi blev opmærksomme på deres sang. Ignem det at vi lærte dem bedre at kende. Og det synes jeg er fint moral.

SPEAKER_03 26:31

Forskningsartikelet vi har taget udgangspunkte i denne episode hedder Estatik i Naturfærde. En vej til mere omsorg for natur. Artikel er skrevet af Hriganal fra Grandet Universitet i Spagen, og det er udviklet i tilskriftet moret. Hvis du vilke videre ned i artikeln, så finder du et direkte link i episod beskrivelsen. Og du kan finde flere eksempler om undervisning, forskning og udviklingsarbejde i matematik og ærg på Moras hjemide. Skilæs er en podcast og gegemer. Episoden er produceret af kongester. I reaktion var Mask, Mague og Logas Bærgare. Mit navn er magus kra. Tak fordi du lyder med.